De bedste musicals i West End for musikelskere

Musikken i en musical er ikke blot dekoration; det er selve den form, hvorigennem karaktererne udtrykker det, der ikke kan siges i talt dialog. Kvaliteten af partituret er den mest pålidelige indikator for, om en musical vil bestå tidens tand. For de publikummer, der besøger West End primært som musikelskere snarere end som almindelige teatergængere, belønner visse forestillinger oplevelsen rent musikalsk langt mere end andre. Denne guide gennemgår de produktioner, der er mest værd at se netop på grund af deres partiturers kvalitet, særpræg og ambitioner.

Hamilton

Hamilton på Victoria Palace Theatre har et af de mest musikalsk ambitiøse partiturer i moderne musicalteater. Lin-Manuel Mirandas komposition trækker på traditioner fra hiphop, R&B, pop og Broadway på én gang, og tekstens tæthed betyder, at man ved gentagne aflytninger opdager materiale, der ikke er umiddelbart indlysende første gang. Forestillingen varer cirka to og en halv time uden en eneste talt scene: Alt er sunget, rappet eller sat til musik, og det musikalske sprog skifter stilart for at afspejle karakter, situation og tematisk tyngde.

For musikelskere er Hamilton interessant, fordi den behandler hiphop som et kompositionssystem snarere end blot et stilistisk lag. Forestillingens brug af kontrapunkt, hvor karakterer synger forskellige melodier samtidigt, som forenes i en samlet musikalsk tekstur, placerer den i en tradition for musicalskrivning med ægte kompositionel ambition. Sange som "Non-Stop", "The Room Where It Happens" og "Satisfied" belønner fordybelse på en måde, der rækker langt ud over den teatralske kontekst.

Les Misérables

Les Misérables byder på en anden form for musikalsk ambition end Hamilton: et storslået, gennemkomponeret partitur, hvor næsten hele den tre timer lange spilletid er sat til musik. Claude-Michel Schönbergs partitur, med engelske tekster af Herbert Kretzmer, spænder fra intime karaktersange til store ensemblesekvenser, og de krav, det stiller til de medvirkende, er blandt de mest omfattende i West Ends repertoire.

Partituret i Les Misérables har en arkitektonisk kvalitet: Det bygger op gennem hele aftenen, hvor temaer vender tilbage i forvandlede sammenhænge, efterhånden som karakterernes situationer udvikler sig. For publikummer, der værdsætter den strukturelle dimension i musikalsk komposition, er dette en af de forestillinger, der er mest værd at opleve af rent musikalske årsager. Den følelsesmæssige tyngde i sange som "I Dreamed a Dream", "Bring Him Home" og "One Day More" stammer delvist fra at have hørt temaerne i tidligere, anderledes kontekstualiserede former.

Wicked

Wicked på Apollo Victoria Theatre præsenterer et af de mest holdbare og populære partiturer i West Ends repertoire. Stephen Schwartz' kompositioner trækker på pop-, rock- og Broadway-idiomer på en måde, der gør dem tilgængelige for et publikum, der normalt ikke følger med i musicalteater, og forestillingens bedste sange fungerer som selvstændige værker, der har fået et liv langt uden for selve produktionen.

"Defying Gravity", finalen i første akt, er blandt de mest teknisk krævende og teatralsk effektive sekvenser i det nuværende West End-program. "Popular" og "What Is This Feeling?" demonstrerer Schwartz' talent for komisk karaktertegning. "For Good" bærer den følelsesmæssige forløsning af forestillingens centrale forhold. Partituret som helhed er af stabil kvalitet, og for publikummer, der ønsker en musical med en umiddelbart fængende og omhyggeligt konstrueret række sange, leverer Wicked varen hver gang.

Disney's Hercules

Disney's Hercules har uden tvivl den mest markante musikalske identitet af alle nuværende West End-produktioner. Alan Menken og David Zippels partitur trækker på Motown, soul og gospel snarere end den popballade-tradition, som de fleste Disney-scenemusicals befinder sig i. Dette giver forestillingens musikalske sekvenser en energi og en fællesskabsfølelse, som er markant anderledes end resten af programmet i West End.

Muserne, der fungerer som et gospelkor og fortællere gennem hele forestillingen, bærer partiturets mest eventyrlige sekvenser. Deres fortolkninger af sange som "The Gospel Truth" og "Zero to Hero" skaber en teateroplevelse, der minder lige så meget om en live gospelkoncert som om en konventionel West End-musical. For musikelskere, der er interesserede i spændvidde og originalitet i kildematerialet, er dette partitur det i det nuværende program, der minder mindst om noget andet.

The Phantom of the Opera

The Phantom of the Opera er det Andrew Lloyd Webber-partitur, der mest eksplicit arbejder med den operatiske tradition. Forestillingens musikalske verden trækker på det 19. århundredes romantiske opera, og selve Fantomet er en karakter, hvis vokale krav placerer ham i en tradition, der går forud for musicalteatret. Den berømte titelsang, "The Music of the Night", "All I Ask of You" og de afsluttende sekvenser i begge akter demonstrerer Lloyd Webbers evne til at skrive melodier med ægte tyngde og teatralsk effekt.

For musikelskere, der kommer til West End med en baggrund i klassisk musik eller opera, tilbyder The Phantom of the Opera den tydeligste forbindelse mellem musicalteatret og koncertsalen. Partituret nøjes ikke blot med at antyde en operastil; det går seriøst i dialog med den.

Matilda the Musical

Matilda the Musical på Cambridge Theatre har et partitur af Tim Minchin, som er konsekvent opfindsomt i sin brug af rytme, rim og uventede musikalske drejninger. Komponistens baggrund i stand-up og musikalsk komedie giver sangene et vid, der er relativt sjældent i mainstream musicalteater, og arrangementerne matcher teksternes intelligens.

Sange som "Revolting Children", "My Favourite Books" og "Naughty" er bygget op omkring præcise komiske rytmer, der belønner dem, der lytter nøje til teksterne og deres forhold til den musikalske ramme. For musikelskere, der værdsætter krydsfeltet mellem sprog og melodi, tilbyder Matilda det mest sprogligt intelligente partitur i West End lige nu.

Hvad gør et musicalpartitur værd at høre?

Ovenstående produktioner adskiller sig væsentligt i den type musikalske oplevelse, de tilbyder. Hamilton belønner analytisk lytning og har kompleksiteten af en komposition, der gradvist åbner sig op. Les Misérables byder på storladenhed og følelsesmæssigt vingesur. Wicked leverer tilgængelig, men omhyggeligt konstrueret pop-sangskrivning. Disney's Hercules byder på stilistisk særpræg og gospel-energi. The Phantom of the Opera er det klareste bindeled mellem musicalteater og operatraditionen. Matilda belønner fokus på teksten og dens forhold til musikken.

Hvis du vil have billetter til alle disse produktioner, dækker tickadoo hele West End-programmet med salsplaner og priser. tickadoo tilbyder også teatergavekort, og BritishTheatre.com dækker alle aktuelle produktioner.

Ofte stillede spørgsmål

Hvilken West End-musical har det bedste partitur? Forskellige partiturer passer til forskellig smag. For kompositionel kompleksitet er Hamilton det stærkeste bud lige nu. For melodisk rækkevidde og format er Les Misérables det oplagte valg. For tilgængelig, men velskrevet pop-sangskrivning, er Wicked et sikkert valg.

Findes der cast-indspilninger af disse shows? Ja. Alle de nævnte shows har originale cast-indspilninger tilgængelige på de store streamingtjenester og til køb. At lytte til indspilningen før eller efter man ser forestillingen er en god måde at fordybe sig yderligere i musikken på.

Hvilket West End-show er bedst for fans af klassisk musik? The Phantom of the Opera har den mest direkte forbindelse til operatraditionen. Hamilton belønner strukturel lytning i et andet register. Begge er værd at opleve for et musikkyndigt publikum.