ANMELDELSE: A Prayer For Wings, King's Head Theatre, London ✭✭✭

Mark Ludmon anmelder genopsætningen af Sean Mathias’ A Prayer for Wings på King’s Head Theatre i London

A Prayer For Wings. Foto: Ali Wright A Prayer for Wings

King’s Head Theatre, London

Tre stjerner

Bestil billetter

Ifølge Carers UK er omkring 6,5 millioner mennesker i Storbritannien pårørende, der passer en partner eller slægtning, ofte på bekostning af deres eget mentale og fysiske helbred. På trods af øget støtte og bevidsthed er det tydeligt, at der ikke er sket de store fremskridt siden 1985, hvor Sean Mathias indfangede den trøstesløse tilværelse som plejer i sit skuespil, A Prayer for Wings. Stykket er nu blevet genopsat med Mathias selv som instruktør, og det viser sig desværre at være præcis lige så aktuelt, som det var for 34 år siden.

Stykket udspiller sig stadig i midten af 80'erne og skildrer forholdet mellem 20-årige Rita, der måtte forlade skolen før sine eksamener for at passe sin mor, der er bundet til hjemmet af dissemineret sklerose. Gennem en blanding af drama og monologer indfanges det komplekse forhold mellem de to kvinder, som svinger mellem kærlighed og bitterhed, men altid med kærligheden som det centrale omdrejningspunkt.

Foto: Ali Wright

Lee Newbys scenografi og kostumer tager os med til Swansea i 1980'erne og skaber det lasede interiør i kvindernes hjem i en tidligere kirke – en tung metafor for en fortælling, hvor en ung kvinde beder til at blive frelst af kærligheden fra en engleblid mand. Den mere verdslige virkelighed er, at de eneste mænd i hendes liv er de teenagere nede på legepladsen, der betaler hende for seksuelle ydelser. På trods af denne trøstesløse tilværelse formår Rita på mærkværdig vis at blive ved med at ønske og håbe, mens hun drømmer om et bedre liv.

Alis Wyn Davies spiller rollen som Rita med stor indlevelse og charme, og hun bevarer et optimistisk sind på trods af sin indre fortvivlelse. Hun får flot modspil af Llinos Daniel som moderen, der også længes efter de bedre tider, før sygdommen overtog hendes identitet. Med Luke Rhodri i rollerne som en række unge mænd nyder produktionen godt af stærke præstationer og skarp instruktion, men dramaet er nådesløst i sin skildring af den gentagne monotoni og den barske håbløshed, der følger med det at være pårørende i et gensidigt afhængighedsforhold. Mathias har skabt en levende karakter i Rita, men jeg stod tilbage med et ønske om mere, end dette korte stykke formår at tilbyde.

Spiller til den 23. november 2019 på King's Head Tilmeld dig vores nyhedsbrev