ANMELDELSE: Rachel Bay Jones med Seth Rudetsky, Online ✭✭✭✭✭

Julian Eaves anmelder Rachel Bay Jones og Seth Rudetsky online som en del af Seths koncertrække.

Rachel Bay Jones Rachel Bay Jones og Seth Rudetsky Streamet online 5 stjerner Der er noget fantastisk lysende over stemmen hos denne intelligente og intenst fokuserede kunstner.  Og måden, hun kan springe fra den ene rolle til den anden med en sådan lethed, er vidunderlig: Rejsen fra at være en uskyldig, forelsket 20-årig i 'Hair' (Ragni/Rado/MacDermot), der synger 'Frank Mills' med fuldstændig troværdighed, for så øjeblikkeligt at skifte til rollen som en 60-årig afsindig mandemorder i David Yazbeks smukt skrevne musikalske indslag til 'Women on the Verge of a Nervous Breakdown'. Hun fylder begge dele med samme lys og formår alligevel at være noget helt andet i sin fortolkning af rollen. Den klare måde, hun forklarede karakteren Lucia på, afslørede en dybde, som publikum knap nok fik at se i Jeffrey Lanes bog: Måske havde det noget at gøre med Bartlett Shers instruktion? Uanset årsagen er det en forestilling, der ikke klarede sig godt på Broadway, og heller ikke – i en lidt anden udgave – her i London.  Endnu en gang redder kabareten fantastisk glemt materiale fra støvet.  Og det var en strålende anledning til lidt herlig backstage-sladder om, hvilken perle Patti LuPone er: Ekspert fortalt, det var en af de der herlige 'du-tror-du-ved-hvordan-nogen-er-men-du-har-ingen-anelse'-historier, og Bay Jones er den ideelle fortæller til den slags beretninger; hun undgår enhver form for selvpromovering og deler i stedet gavmildt ud af ros og anerkendelse til dem, hun elsker at arbejde sammen med. Rejsen derfra til Buenos Aires var måske ikke helt så lang, men hendes tilgang til Eva Perón i Lloyd Webber/Rices 'Evita' fandt et nyt, individuelt menneske i hjertet af historien, yderligere oplyst af inddragelsen af den spanske tekst, som giver en langt mere poetisk og kærlig karakterisering, der ligger et godt stykke fra Rices barskere og mere benhårde diva.  Hun har spillet rollen på begge sprog og har medvirket i de samme engelsk-franske og tysksprogede forestillinger.  Hun er med andre ord en ægte sanger, der kan arbejde på ethvert sprog, så længe sproget har musik i sig.  'Don't Cry For Me Argentina' bliver til noget helt særligt i hendes hænder og lyder langt mere sårbar og blottet, end man normalt oplever. Seth Rudetsky Hendes tilgang er dog modnet med tidens løb.  Med en baggrund i en skuespillerfamilie (begge forældre) leder hun efter den helt rette indgangsvinkel som sin metode til at opbygge en rolle.  Da hun f.eks. blev bedt om at gå til audition på en genopsætning af Stephen Schwartz' 'Pippin', måtte hun gøre sig nogle store overvejelser; det er et show-i-showet, og hun så en mulighed for at spille rollen som Catherine (der ellers skal forestille at være en 'ingenue') som en skuespillerinde, der har spillet den rolle i meget lang tid.  Som hun selv udtrykte det: 'Det her blev rigtig interessant for mig...'; det blev en mulighed for at udforske mange forskellige temaer, for eksempel: 'hvordan det er at blive holdt i en boks som kvinde....'.  Temaer tæt på hendes hjerte.  Og hvad var reaktionen fra branchen?  'De syntes, jeg var for gammel til rollen.'  Lod hun det stoppe hende?  Nej, overhovedet ikke.  Med lidt hjælp fra venner fandt hun frem til rollen og var helt fantastisk. Paul Simon og Linda Ronstadt er også i hendes repertoire: Det er rart med disse små 'tilføjelser' for at bringe lidt mere variation ind i 'og-så-sang-jeg...'-formatet, men det minder os også om den tætte forbindelse mellem 'Tin Pan Alley' og 'Broadway'.  Dette er trods alt kabaret, hvor stemmerne har frihed til at begive sig ind i de territorier, de ønsker at udforske.  'Udfald uden frygt for vrede eller rod' kunne være et andet motto for hende, og hun er ikke bange for at bringe farlige nuancer ind i sin musik.  'I Miss The Mountains' fra 'Next To Normal' af Tom Kitt og Brian Yorkey – et vidtløftigt, country-agtigt råb om frihed – er et perfekt match til en skuespillerinde, der vil udfordre grænserne for, hvad man kan i musicalteatret.  Det er en sang, der perfekt eksemplificerer det tætte bånd mellem populære sanggenrer og musikteater, hvilket er endnu en rød tråd i denne koncertrække. 'So Big, So Small' fra Pasek og Pauls 'Dear Evan Hansen' er endnu en sang, der er ren magi i hendes hænder.  Det er en sang, der fører os direkte tilbage til 'Hair' ved at skabe noget dramatisk ud af en lille hændelse.  Og så rundede vi af med endnu et af drengenes numre, 'Runnin' Home To You' fra 'Flash: The Musical', så hun må virkelig, virkelig godt kunne lide dem.  Måden hun synger den på gør, at vi også må gøre det. Denne uges episode var måske ikke den største på dramatikken, men den var enorm på hjertevarme.  Og det er det, der tæller. NÆSTE GANG: Sierra Boggess FIND UD AF MERE OM SETHS KONCERTRÆKKE Læs vores anmeldelse af Norm Lewis Læs vores anmeldelse af Megan Hilty Læs vores anmeldelse af Audra McDonald Læs vores anmeldelse af Cheyenne Jackson Læs vores anmeldelse af Liz Callaway Læs vores anmeldelse af Stephanie J Bloch