Siden 1999

Troværdige teaternyheder og anmeldelser

26

år

det bedste fra den britiske teaterscene

Officielle billetter

Vælg dine pladser

Siden 1999

Troværdige teaternyheder og anmeldelser

26

år

det bedste fra den britiske teaterscene

Officielle billetter

Vælg dine pladser

  • Siden 1999

    Troværdige nyheder og anmeldelser

  • 26

    år

    det bedste fra den britiske teaterscene

  • Officielle billetter

  • Vælg dine pladser

NYHEDER

ANMELDELSE: Dorian, Wardrobe Theatre Bristol ✭✭✭

Udgivet den

Af

paul davies

Share

Paul T Davies anmelder Phoebe Éclair-Powells og Owen Horsleys skuespil Dorian, opført på Wardrobe Theatre i Bristol.

Dorian

The Wardrobe Theatre, Bristol

3. juni 2023

3 stjerner

Som en del af en festival med værker af dimittender fra Bristol Old Vic MA Directing, drager Phoebe Éclair-Powell og Owen Horsleys stykke ret tydelige paralleller mellem Oscar Wildes fald og retssag og hovedpersonen i hans berømte værk Billedet af Dorian Gray. Hvis man, som de fleste teaterfolk gør, kender udfaldet for både Wilde og Dorian, mangler stykket dramatisk fremdrift og bevæger sig en smule tungt mod sin afslutning. Det er et nihilistisk stykke, hvor baggrundshistorien leveres af tre karakterer, og instruktør Phoebe Kemp tager sig måske ikke tid nok til fuldt ud at udforske stykkets følelsesmæssige dybde. Fordelen ved dette er dog, at forestillingen er tempofyldt med tre stærke præstationer, der fænger publikum.

Tommy Belshaw er fremragende som Dorian med en voksende arrogance og følelse af usårlighed, der fylder hele salen. Dorian bruger ikke sine evner til det gode og er en usympatisk, endimensional karakter, men Belshaw klarer rollens udfordringer flot. Gaia Ashwood leverer en fornem præstation i flere roller, især som Sybil Vane, og Che Tligui er lige så god, især som en empatisk Robbie Ross, hvis loyalitet bliver testet af Wilde næsten til det sidste. Skuespillerne holder masker op, når de skifter til at fortælle begge spor, hvilket jeg fandt en smule unødvendigt, da de er stærke nok til at skabe en tydelig forskel på deres roller.

Abigail Manards scenografi er i synergi med instruktionen: funktionel, hurtig, på hjul og med stærk koreografi i sceneskiftene, selvom selve portrættet manglede enhver form for repræsentation. Det bestod af en ramme med lyspærer – et fint nik til teatret og spejlet, der holdes op for samfundet – men vi fik ingen fornemmelse af forfald eller indhold. Dog er instruktionens livlighed og castets engagement underholdende, og med homofobi og de holdninger, karaktererne møder, som desværre stadig er relevante i dag, er det et stykke, der er værd at se og som resonatede fuldt ud hos publikum.

WARDROBE THEATRES HJEMMESIDE

 

Del dette indlæg:

Del dette indlæg:

Få det bedste fra den britiske teaterscene direkte i din indbakke

Vær den første til at få fat på de bedste billetter, eksklusive tilbud og de seneste nyheder fra West End.

Du kan til enhver tid afmelde dig. Privatlivspolitik

FØLG OS