Mine højdepunkter fra teateråret 2017 – Douglas Mayo

Vi bad vores anmelderteam om at nominere deres teaterhøjdepunkter fra 2017. Her er Douglas Mayos personlige favoritter.

Ensemblet i 42nd Street 42nd Street (Theatre Royal Drury Lane) Jeg havde aldrig drømt om, at jeg skulle opleve en opsætning af 42nd Street i den skala, som man lige nu kan se på Theatre Royal Drury Lane. Et cast bestående af Tom Lister, Jasna Ivir, Clare Halse, Stuart Neal og den sublime Sheena Easton ville i sig selv have været rigeligt, men læg dertil Douglas W Schmidts utrolige scenografi, som udnytter den enorme scene til fulde, og Roger Kirks fantastiske kostumer u2013 så har man en oplevelse ud over det sædvanlige. Jeg må ærligt indrømme, at glædestårerne trillede ned ad kinderne på mig under hele forestillingen. Bestil billetter til 42nd Street her.

Jamael Westman som Alexander Hamilton sammen med West End-holdet bag Hamilton Hamilton (Victoria Palace Theatre) Efter en massiv hype var det en fornøjelse at se en forestilling, der i den grad levede op til forventningerne. Jeg har lyttet til cast-albummet lige siden udgivelsen, men selve showet var bare endnu bedre. Det bobler over af humor og stærke karakterer, og jeg glæder mig allerede til at gense det. Thomas Kail, Andy Blankenbuehler, Alex Lacamoire og Lin-Manuel har sammen med et teknisk kreativt drømmehold skabt en forestilling, som jeg er sikker på vil begejstre West End i mange år fremover. Læs min anmeldelse

Billy Cullum og ensemblet i Rent. Foto: Matt Crockett Rent (UK Tour)

Jeg var en smule bekymret for, om Rent ville virke dateret, da jeg ikke havde set stykket, siden det spillede på Shaftesbury Theatre for mange år siden, men efter en anbefaling fra vores anmelder Alexa Terry fangede jeg forestillingen i Woking. Skuespillerne var fænomenale, og jeg blev blæst bagover af, hvor utrolig godt Jonathan Larsons hovedværk har modstået tidens tand.

Ensemblet i The Wedding Singer The Wedding Singer (UK Tour) Uden at vide det mindste om forestillingen, men med et godt kendskab til filmen, drog jeg mod Sunderland Empire. Det blev en forrygende aften, hvor Nick Winstons vidunderlige tidskapsel af en produktion sendte mig direkte tilbage til firserne. Jon Robyns står for mig stadig som en af vores absolut førende musicalstjerner, og sammen med Cassie Compton, Samuel Holmes og Ray Quinn skabte han en oplevelse, jeg meget gerne ser igen. Læs min anmeldelse.

Audra McDonald i Lady Day at Emerson's Bar and Grill. Foto: Marc Brenner Lady Day at Emerson's Bar And Grill (Wyndham's Theatre)

Vi måtte væbne os med tålmodighed efter en mindre udsættelse, men det var absolut ventetiden værd, da Audra McDonald bragte sin anmelderroste fortolkning af Billie Holiday til London. Superlativerne står i kø, men kort sagt var det en uundværlig oplevelse.

Ensemblet i Young Frankenstein Young Frankenstein (Garrick Theatre) Som australier med en uærbødig humor har jeg længe været fan af Mel Brooks, og Young Frankenstein skuffede ikke. Produktionen var skaleret ned i størrelse, men der var ikke sparet på talentet, og forestillingen passede perfekt til det intime Garrick Theatre. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har grinet så meget. Bestil billetter til Young Frankenstein her. Læs min anmeldelse.