ANMELDELSE: Allegro, Southwark Playhouse ✭✭✭✭

Gary Tushaw og Emily Bull samt ensemblet i Allegro

Southwark Playhouse

13. august 2016

4 stjerner

Bestil nu Southwark Playhouse har uden tvivl en svaghed for at give gamle forestillinger en ny chance. Efter de flotte opsætninger af kendte fiaskoer som Carrie og Xanadu sidste år, har teatret nu kastet sig over Allegro.

Dette var Rodgers & Hammersteins første store vildskud, selvom den fulgte i kølvandet på kæmpe hits som Oklahoma og Carousel. En blandet modtagelse på Broadway betød, at forestillingen aldrig nåede til London – før nu, tres år senere.

Forestillingen følger fire årtier i Joseph Taylor Jr.'s liv, fra hans fødsel i en lille by i Midtvesten til hans studietid og efterfølgende ægteskab. Han lever et lykkeligt liv i faderens lille lægepraksis, indtil han giver efter for konens krav om at flytte til storbyen. Her tvinges han til at tage stilling til hårde spørgsmål om, hvem han er, hvad han brænder for, og hvordan han egentlig har det med sin hustru.

Ensemblet i Allegro

Manuskriptet er hjertevarmt og rent, omend til tider en anelse for sukkersødt og moraliserende. Forestillingen fungerer bedst, når den tør omfavne de mørkere temaer i anden akt og for alvor sætter spørgsmålstegn ved den amerikanske drøm.

Der er et charmerende græsk kor, som virker langt forud for sin tid. Det bruges særligt effektivt i 'forhandlingsscenen', hvor de giver visuelle stikord til karaktererne for at hjælpe dem i deres manipulation.

Eventuelle mangler i manuskriptet opvejes af Rodgers og Hammersteins karakteristiske stærke musik, spækket med mindeværdige og medrivende numre. Et stjernehold af skuespillere forløser de smukke harmonier flot, bakket op af et medrivende orkester.

Gary Tushaw, Emily Bull og ensemblet

Hovedrollerne leverer to fremragende præstationer. Gary Tushaw skildrer Josephs rejse fra barndommens uskyld til midtlivskrise helt eminent, mens Emily Bull er både intrigant og ambitiøs i rollen som hustruen Jennie. Begge besidder kraftfulde sangstemmer og evner at udtrykke stor følelsesmæssig dybde.

Blandt birollerne imponerede Dylan Turner som Josephs lapsede ven Charlie, ligesom Katie Bernstein leverede en følsom præstation som den godhjertede assistent Emily. Det er et stærkt ensemble, inklusiv flere professionelle debutanter, der alle løser opgaven flot.

Scenens traverse-opbygning betød, at pladsen ofte var meget trang, hvilket gør Lee Prouds suveræne koreografi endnu mere imponerende. På grund af den begrænsede plads benytter produktionen sig ofte af stiger (lidt som i In the Heights), hvilket medførte en hel del klatren, som blev en anelse trættende i første halvleg.

Ensemblet i Allegro

Andrew Johnsons lyddesign fortjener også stor ros. Musik og vokal var perfekt synkroniseret og hjulpet på vej af skuespillernes skarpe diktion, så de begavede tekster stod helt tydeligt.

Thom Sutherlands opsætning af Allegro er en absolut succes, der kaster et positivt lys over et stykke, som måske er blevet uretmæssigt overset. Det er intelligent instrueret, perfekt sunget og velspillet – en underholdende bid af USA midt i London SE1.

BESTIL BILLETTER TIL ALLEGRO PÅ SOUTHWARK PLAYHOUSE HER