ANMELDELSE: Doctor Who Time Fracture, UNIT HQ, London ✭✭✭

Paul T Davies anmelder Doctor Who - Time Fracture, den nyeste immersive teateroplevelse, der har indtaget London.

Doctor Who Time Fracture.

UNIT HQ, London.

16. juni 2021

3 stjerner

Bestil billetter

Jeg kan ikke forestille mig, at nogen ser denne forestilling uden at være fan af Doctor Who – eller for den sags skyld læser denne anmeldelse! Jeg elsker serien, og selvom jeg ikke er en rendyrket "Whovian", vil jeg betegne mig selv som en stor tilhænger. Immersive Everywhere og hele kompagniet skal lykønskes for at have skabt en oprigtig opslugende oplevelse af Whoniverse, genialt designet af Rebecca Brower. Man dumper direkte ind i de alternative verdener med start hos UNIT HQ, hvor man i 1940'erne opdagede en anomali, en "Time Fracture", som nu er ved at bryde sammen og truer selve tiden. Problemet med Daniel Dingsdales manuskript er, ligesom i de nyere tv-sæsoner, at det er en to-timers "special", hvori en fremragende 45-minutters historie kæmper for at blive hørt.

Min største udfordring var akustikken og lyden. Det er en MEGET larmende forestilling, hvor forskellige karakterer råber til dele af publikum på samme tid. Der går en god halv time, før publikum faktisk krydser tidsbruddet, og guiderne fører os gennem de forskellige verdener. Det er et irriterende højlydt show, og da jeg er 2 meter høj og et godt hoved højere end mange af skuespillerne, er der ingen chance for, at jeg afslører spoilers – jeg kunne simpelthen ikke høre noget. Jeg er ret sikker på, at vi fik besked på at lede efter et nazistisk termometer, men det kan vel ikke passe? Jeg har i hvert fald ikke fundet det endnu. På et andet tidspunkt ville guiden have mig til at kravle gennem en pejs. Beklager, kære ven, jeg er altså ikke en hobbit. Forestillingen er et overfald på sanserne og kunne godt trænge til at skrue lidt ned for blusset.

Der er dog mange positive elementer, ikke mindst det fantastiske hold af ledsagere og guider, der sprudler af energi og er totalt dedikerede til den historie, de fortæller. Det var nervepirrende at stå ansigt til ansigt med Davros (en fremragende Angus Brown), og de grædende engle (Weeping Angels) er virkelig skræmmende. (Nej, det var ikke mig, der skreg, det var dig!) Der er Daleks og Cybermen, men de optræder kun flygtigt, og showet har brug for meget mere af dem. Da vi endelig ankommer til Gallifrey (efter en meget lang pause i den intergalaktiske bar), skal Time Lords selvfølgelig have en meget lang og ophedet debat i et rum uden aircondition, i stedet for bare at trykke på en knap og afslutte forestillingen. Til tider har showet det statelige, men langsommelige tempo fra den første Doctor, når det i virkeligheden har brug for den ellevte Doctors sprudlende energi.

Når det er sagt, er der utroligt meget for fans at nyde, inklusive skjulte referencer (jeg var stolt af at spotte "fish fingers and custard"), og samtlige regenerationer af Doctoren medvirker. Familier vil få en sjov oplevelse, selvom de grædende engle måske er i overkanten for de yngste seere. Med alt hvad der foregår i verden lige nu, er det en fornøjelse at glemme dette univers for en stund og fordybe sig i andre – en triumf for tid og rum.

Alle fotos af Mark Senior