ANMELDELSE: Julius Caesar, Castle Park Theatre Colchester ✭✭✭

Paul T Davies anmelder Julius Caesar, som er den afsluttende forestilling i Castle Park Theatres allerførste friluftssæson.

Julius Caesar Castle Park Theatre Colchester

7. juni 2022

3 stjerner

Som finale på deres første udendørssæson præsenterer Castle Park Theatre en nutidig version af Shakespeares mest politiske stykke, her henlagt til en engelsk folkeskole. Det er et koncept, der tydeligvis ligger instruktøren Thomas R. Edwards på sinde, men det har svært ved at trænge igennem under åben himmel. Jeg havde svært ved at se meningen med denne rammesætning, medmindre formålet var at drage paralleller til det uddannelseshierarki, der skaber fremtidens politikere. Med en helt bar scene, bortset fra to olietønder der bruges som rytmeinstrumenter undervejs, forsvinder forestillingen lidt i de frie omgivelser og bliver sårbar over for distraktioner – alt fra joggere og hunde til unge mennesker og vinden i træerne. De fem medvirkende, inklusive instruktøren, er voksne klædt i skoleuniformer, og selvom visse sekvenser fungerer godt (især dødsscenerne er flot iscenatsat), fremstår andre, såsom kampscener med pinde, desværre lidt fjollede. Roms episke vingesus ender med at ligne skænderier i skolegården; havde man brugt yngre skuespillere, kunne man måske have opnået en mere slagkraftig "Fluernes herre"-stemning.

Det største lyspunkt er skuespillerne, der udgør et tæt sammenspillet ensemble og er fuldstændig dedikerede til visionen. Thomas R. Edwards er selv en kraftfuld Antonius, især i den berømte tale til "venner, romere, landsmænd", og Roisin Keogh er fremragende som både Cæsar og Octavius, hvor hun holder et skarpt fokus på de skiftende magtbalancer. Ben Jacobson er en overbevisende Brutus, og Charlotte Luxford er effektiv i rollen som den sammensvorne Casca. Den stærkeste præstation leveres dog af Grace Dunne, der som en autoritær Cassius har en imponerende debut på Castle Park Theatre. Stemmemæssigt er alle i topform, teksten står knivskarpt, og de bevæger sig som en samlet enhed.

Med en spilletid på 90 hurtige minutter (og en noget overflødig pause) føles produktionen en smule indadvendt. Den kunne have vundet ved at udnytte hele parkområdet frem for kun selve scenen. Sæsonpremieren, Ben Hur, bød på langt mere spektakel end denne forestilling, og for mig at se er det her, problemet ligger. Når man kæmper mod vind og vejr, skal friluftsteater formå at fange publikums opmærksomhed med det samme – noget man måske bør tage med i overvejelserne til fremtidige opsætninger.

CASTLE PARK THEATRE HJEMMESIDE