ANMELDELSE: My Kind Of Michael, Pulse Festival, New Wolsey Theatre ✭✭✭✭

Paul T Davies anmelder Nick Cassenbaum i My Kind Of Michael som en del af Pulse Festival 2019 på New Wolsey Theatre.

My Kind of Michael.

Pulse Festival, New Wolsey Theatre/Colchester Arts Centre.

5. juni 2019

4 stjerner

Michael Barrymore var en kæmpe stjerne i 1980'erne, 90'erne og starten af 00'erne – en af de bedst betalte tv-personligheder med hits som Strike It Lucky og My Kind of People. Da han stod på toppen af sin karriere, sprang han ud som homoseksuel, og mediernes pres på ham voksede. I 2001 blev han hvirvlet ind i en mediestorm, da en mand blev fundet død i hans swimmingpool efter en fest i hans hjem. Hans karriere kom sig aldrig. Nick Cassenbaum var barn, da hans elskede Nana Sylvie gav ham et bånd med Barrymores bedste klip i julegave, fordi hun så Nick som familiens underholder. Denne forestilling er derfor en kærlig hyldest til Barrymore, men også til en tid, hvor familier samledes om fjernsynet for at se underholdningsprogrammer, der bragte generationerne sammen.

Nick er en varm og generøs vært, der bruger gameshow-formatet til at fortælle historien om sin kærlighed til Barrymore. Sammen med musikeren Andy Kelly får han publikum med på masser af indslag – uden at det føles grænseoverskridende – lige fra "Gæt en kendingsmelodi" til det såkaldte "CelebriTREE". Han bruger Strike It Lucky-formatet til at illustrere de dårlige valg, Barrymore traf i livet. Det giver en platform til at se på afslutningen af hans karriere med både respekt og stor empati for afdøde Stuart Lubbocks familie. Det får én til at genoverveje den måde, medierne slagter stjernerne på, når de falder fra tinderne, og det rejser også spørgsmål om klasse – blev Barrymore straffet, og bliver han stadig straffet, fordi han var arbejderklasse, appellerede til arbejderklassen og ikke havde en fin uddannelse fra Oxbridge? For slet ikke at tale om de homofobiske overfald, han blev udsat for – noget Cassenbaum også oplevede, da han forsøgte at sælge dette show i Edinburgh, og hvor meget af kritikken kom fra det, vi kalder den "liberale elite".

Som i sit tidligere værk, Bubble Schmeisis, bruger Cassenbaum sin familiehistorie til at fortælle en meget personlig historie, og forholdet til hans Nana Sylv er smukt portrætteret (sikke en personlighed hun var!). Det stråler af varme og kærlighed, og for mig var netop dette aspekt forestillingens højdepunkt. Det mindede mig om at se Morecambe and Wise med min egen familie, hvor vi alle grinede af Eric og Ernie, og jeg formoder, at det er programmer som Vild med dans, der samler familierne i dag. Hvis alt dette lyder lidt tungt, så tro om igen. Det er et underholdende show, dygtigt skabt af Cassenbaum og Danny Braverman, som stikker langt dybere end blot at være en hyldest til en kompliceret stjerne. Det er nostalgisk, underholdende og en aften i fantastisk selskab. Lige min slags show!

LÆS MERE OM MY KIND OF MICHAEL