ANMELDELSE: Musicalen Sleepless, Troubadour Wembley Park ✭✭✭

Mark Ludmon anmelder musicalen Sleepless med Jay McGuiness og Kimberley Walsh i hovedrollerne på Troubadour Wembley Park Theatre.

Kimberley Walsh (Annie), Jack Reynolds (Jonah) og Jay McGuiness (Sam) i Sleepless: A Musical Romance. Foto: Alastair Muir Sleepless: A Musical Romance

Troubadour Wembley Park Theatre, London

Tre stjerner

Bestil billetter til Sleepless her

Mens verden er i coronapandemiens faste greb, tilbyder denne nye musicaludgave af den klassiske kærlighedskomedie Sleepless in Seattle (Søvnløs i Seattle) et par herlige timers ren eskapisme. De to hovedpersoner er adskilt af 4.300 kilometer gennem det meste af historien, og man glemmer næsten alt om fysisk afstand – selvom man sidder med mundbind og mindst en meters afstand til alle uden for sin egen ”boble”.

I fodsporene på filmen fra 1993 fører Sleepless: A Musical Romance dig tilbage til 90’erne; en tid før mobiltelefoner og sociale medier. Med et behageligt jazz- og swing-score minder musikken om Harry Connick Jnr’s soundtrack til en anden romcom-klassiker, Da han mødte hun, og trækker nostalgiske tråde endnu længere tilbage til den klassiske, gammeldags romance. Det er netop fortidens romantiske film og sange, der inspirerer den unge kvinde, Annie, til at opsøge enkemanden Sam, efter hans 10-årige søn, Jonah, har lokket ham til at tale i radioen om drømmen om at finde kærligheden igen. Annie er i Baltimore, Sam er i Seattle, og historien følger de mange forviklinger, der uundgåeligt fører dem mod hinanden.

Harriet Thorpe (Eleanor) og Kimberley Walsh (Annie) i Sleepless. Foto: Alastair Muir

Rollerne, som blev udødeliggjort af Meg Ryan og Tom Hanks i filmen, spilles her med masser af charme og varme af Kimberley Walsh og Jay McGuiness, der her genforenes efter sidste års musicaludgave af en anden Hanks-film, Big. Under instruktør Morgan Young og forfatter Michael Burdetts ledelse er forestillingen stram og tempofyldt, selvom noget af komikken i den romantiske komedie har svært ved helt at nå ud i de bagerste rækker i det enorme Troubadour Wembley Park Theatre. Trods dette er der mange øjeblikke, hvor forestillingen for alvor gnistrer. Som Annies mor lyser Harriet Thorpe sine få scener op med sin skarpe humor, mens Cory English er perfekt som Sams upålidelige, men godhjertede ven, Rob. Der er også stærke præstationer fra Daniel Casey som Annies neurotiske forlovede Walter, Tania Mathurin som hendes bedste veninde Becky, Charlie Bull som Sams date Victoria, og Dominique Planter som en af hans mere ihærdige beundrere. Blandt de fire drenge, der på skift spiller Jonah, var Jobe Hart imponerende den aften, jeg var inde – både som skuespiller og sanger.

Cory English, Tania Mathurin, Kimberley Walsh, Jay McGuiness, Harriet Thorpe og Daniel Casey i Sleepless. Foto: Alastair Muir.

Koreografien er afdæmpet – skaberne har beskrevet værket mere som et ”skuespil med musik” – men det iørefaldende soundtrack, komponeret af Robert Scott med tekster af Brendan Cull, rummer flere højdepunkter, fra Annies kraftfulde afslutning på første akt, ”Things I Didn’t Do”, og den charmerende duet ”Are You Looking Up?”, til et energisk shownummer af Rob og Jonah, ”Now or Never”. Flere af sangene er decideret fængende, herunder Annies friske ”It’s Out Of My Hands”, som har sat sig fast i mit hoved.

Morgan Larges gennemtænkte og alsidige scenografi byder på bylandskaber og stregtegninger inspireret af Sams profession som arkitekt. Scenen er i næsten konstant forandring uden at virke distraherende, takket være Ian William Galloways videodesign og Ken Billingtons lyssætning. Når Sleepless: A Musical Romance er bedst, er den utroligt charmerende og kan endda fremkalde en lille tåre i øjenkrogen – og det er ikke kun, fordi det er første gang siden marts, at vi igen kan opleve live-optrædener og et live-orkester i teatret.

Jack Reynolds (Jonah) og Jay McGuiness (Sam) i Sleepless. Foto: Alastair Muir

Der er ingen grund til bekymring omkring coronavirus, når man tager ind og ser stykket. Alles temperatur tjekkes hurtigt ved indgangen, og både personale og publikum bærer mundbind indenfor. Jeg glemte hurtigt, at jeg havde maske på, og der er gennemsigtige visirer til rådighed som alternativ. Folk sidder sammen i deres ”bobler” med mindst en meters afstand, ofte mere, mens pile og personale sikrer, at alle bevæger sig i samme retning – og der er håndsprit overalt. Barerne er åbne med masser af plads til at sprede sig i det rummelige teater både før forestillingen og i pausen. Takket være størrelsen på Troubadour Wembley Park Theatre er der plads til 2.000 gæster, men der sælges kun 400 billetter pr. forestilling. Det er måske ikke ideelt, men lige nu er det den bedste og mest sikre måde at nyde live-teater på.

Spiller frem til 27. september 2020

BESTIL BILLETTER TIL SLEEPLESS