ANMELDELSE: Sunny Afternoon, Harold Pinter Theatre ✭✭✭✭

Tom Whitelock, Danny Horn, Damien Walsh og Oliver Hoare i Sunny Afternoon. Foto: Kevin Cummins Sunny Afternoon

Harold Pinter Theatre

20. oktober

4 stjerner

Bestil billetter Efter at have ryddet bordet ved Olivier-priserne, er det ikke mærkeligt, at Sunny Afternoon har overlevet til sin første fødselsdag.

Historien om The Kinks' opgang, fald og genopstandelse har været en publikumsfavorit siden premieren. Men er den stadig et besøg værd, nu hvor det oprindelige hold har forladt scenen? Svaret er et rungende ja; det nye hold bobler af energi og har bygget videre på den anarkistiske ånd fra den oprindelige produktion.

Handlingen er strengt biografisk, men mere facetteret end de fleste portrætforestillinger. The Kinks var bestemt ikke fremmede for drama; ikke nok med at de havde det ultimative søskendeopgør kørende, de havde også den 'ære' at være det første britiske band, der blev smidt ud af USA.

Selvom historien ikke er dybt kompliceret, er der følelsesmæssige øjeblikke, især mod slutningen, når tilværelsen for alvor begynder at krakelere for frontmanden Ray Davies. Der er også en fin politisk understrøm, når deres konservative managere må indse, at popidoler som The Kinks er ved at blive det nye aristokrati.

Forestillingen gør meget ud af at etablere tidsånden med referencer til andre af tidens bands, selvom nogle af vittighederne bliver en kende for indforståede (i stil med 'der findes et lille band, der hedder The Who, dem har I nok aldrig hørt om'). Manuskriptet er stærkest, når det sitrer af spænding; den turbulente afslutning på første akt er gribende og matcher intensiteten i den højpotente rock'n'roll, vi får serveret.

Når vi taler om musikken, er den uden tvivl produktionens stærkeste kort, hvilket ikke er overraskende med så fantastisk et bagkatalog at vælge fra. Sangene blev ofte bygget op lag for lag, startende med et simpelt riff, hvorefter flere og flere elementer blev tilføjet i en improviseret stil, indtil de nåede et euforisk klimaks. Det var et genialt greb, der udstillede den enkle genialitet i gåsehudsfremkaldende numre som Sunny Afternoon og You Really Got Me.

Det var dog ikke kun tung, guitarbaseret rock; der var også blidere og mere subtile sange. En a cappella-udgave af Days bød på smukke harmonier, ligesom Too Much On My Mind var en rørende duet mellem Ray og hans kone Rasa. Det hele blev bakket op af et fremragende liveband og formidable musikalske præstationer fra skuespillerne på scenen.

Danny Horn som Ray Davies. Foto: Kevin Cummins

Jeg var indledningsvis usikker på Danny Horn som Ray; han er ikke den fødte showman på samme måde som den Olivier-vindende John Dagleish, han erstattede. Til gengæld synes hans sangstemme og manerer at fange Davies langt mere præcist, og han gjorde de mere sårbare sange til sine helt egne.

Oliver Hoare er elektrisk som den crossdressende og spændingssøgende Dave Davies, hvilket må være en af de mest underholdende (om end udmattende) roller i West End lige nu. Damien Walsh fortjener også ros for sin præstation som Mick Avory, hvor han stjæler billedet med en fabelagtig og tilsyneladende uendelig trommesolo.

Megan Leigh Mason var i sin West End-debut en overbevisende Rasa, der hurtigt transformerede sig fra naiv fan til livstræt mor. Charlie Tighe og Gabriel Vick var også herligt pompøse som bandets hjælpeløse, men uforklarligt rige managere.

Et tilbagevendende irritationsmoment i første halvleg var lydmixet, hvor de tunge guitarer overdøvede de fleste af teksterne. Det virkede til at være løst efter pausen, men det var også et problem under den oprindelige spilleperiode – det er en skam, når det tager fokus fra de flotte vokaler. Miriam Beuthers kostumer indfanger perioden mesterligt med neonfarver, trompetbukser og knivskarpe jakkesæt.

The Kinks-frontmanden Ray Davies var blandt de mange kendte ansigter på Harold Pinter Theatre for at fejre sin medskabelses etårsdag. At dømme ud fra denne forestilling, vil den spille i lang tid endnu. BESTIL BILLETTER TIL SUNNY AFTERNOON PÅ HAROLD PINTER THEATRE HER