ANMELDELSE: The Shark Is Broken, Assembly George Square, Edinburgh Fringe ✭✭✭✭

Paul T Davies anmelder The Shark Is Broken, som i øjeblikket spiller på Assembly George Square som en del af Edinburgh Fringe

The Shark is Broken. Assembly George Square, Edinburgh Festival Fringe.

15. august 2019

4 stjerner

Bestil billetter

Guy Masterson har bragt så mange fremragende forestillinger til Fringe-festivalen, og her er endnu en produktion med skuespil og formidling i topklasse. Det er et yderst originalt værk, der centrerer sig om et kulturelt ikon, som vi alle kender og elsker! Vi er i 1974, og skuespillerne Shaw, Dreyfuss og Scheider er fanget under filmoptagelserne til en film, som de har meget lidt tiltro til, fordi den mekaniske haj hele tiden går i stykker. Ja, der er tale om Jaws (Dødens gab), og dette vidunderlige stykke giver et skarpt, morsomt og rørende indblik i Hollywood og berømmelse.

Stykket har en helt særlig autenticitet, fordi en af medforfatterne (sammen med Joseph Nixon) er Ian Shaw, søn af Robert Shaw, som spiller sin egen far i denne opsætning. Som han selv anerkender i programmet, ligner han – især med overskægget – sin far utroligt meget i rollen som Quint. Han leverer et ærligt portræt af den far, han elskede, på trods af faderens fejl, hvoraf alkohol var én af dem. Men den fremragende casting stopper ikke her: Duncan Brody er fantastisk som Scheider/Chief Brody, og Liam Murray Scott overbeviser som Dreyfuss/Hooper. Mens optagelserne trækker ud i det uendelige, og hajerne konstant bryder sammen, skændes, gambler og slås mændene, mens de reflekterer over berømmelsen og deres liv. Shaw og Dreyfuss støder konstant sammen; den ældre skuespiller er kynisk omkring faget, savner sin familie hjemme i Irland og føler, at arbejdet er under hans værdighed, hvilket kolliderer med den yngre skuespillers ego og behov for anerkendelse. Fredsmægleren er Scheider – stemmen af ro og fornuft, og også (ganske vidunderligt) temmelig kedelig!

Stykket er naturligvis skrevet med bagklogskabens klare lys, og det indeholder hylende morsomme diskussioner om Jaws og filmmediet. De forventer alle, at filmen bliver et flop, selvom den endte som den første "officielle" sommer-blockbuster, der ændrede branchen for altid. Dreyfuss fortæller, at Spielberg har talt med ham om sin næste film, som skal handle om venlige rumvæsener (Nærkontakt af tredje grad), og Scheider påstår hårdnakket, at der aldrig kan komme en efterfølger til Jaws – og hvis der gjorde, ville han aldrig medvirke i den. (Det gjorde han som bekendt!). Men det er Shaw, der for alvor rører publikum, især når han som Robert taler om sin fars død. Han mindes tydeligvis sin højtelskede far, og hans monolog som Quint, der afslutter stykket, er en smuk hyldest. Derudover er selve stykket en hyldest til Hollywood og filmens magi. Tilføj dertil bidder af DET berømte soundtrack, og du vil sandsynligvis gense selve filmen kort efter!