ANMELDELSE: Well-Strung, Live At Zedel ✭✭✭✭

Jennifer Christie anmelder strygekvartetten Well-Strung på Crazy Coqs, Live at Zedel, London.

Well-Strung

Crazy Coqs, Live at Zedel

7. oktober 2018

4 stjerner

Well-Strungs hjemmeside Well-Strung er en strygekvartet med et moderne twist; de spiller klassiske værker af blandt andre Bach og Mozart, mens de synger elektrificerende popharmonier. Kvartetten optræder kun to aftener i London på spillestedet Crazy Coqs. Helt tilbage i 1981 fik fænomenet Hooked on Classics de klassiske purister til at skælve af forargelse over "besudlingen" af den fine kunstmusik. Ikke desto mindre blev mange almindelige lyttere omvendt til genren takket være projektet. Det var populære klassiske værker sat til et discobeat, hvis man skulle have glemt det. Well-Strung tager konceptet et kæmpe skridt videre. For at låne et udtryk fra tv-serien Glee, så har denne traditionelt sammensatte kvartet – bestående af 1. og 2. violin, bratsch og cello – lavet et "mash-up" af det klassiske repertoire og pophits, hvilket resulterer i et program fyldt med geniale twists. Glasuren på kagen er, at de ikke blot hver især synger fantastiske soloer, men også leverer pragtfulde og tætte a cappella-harmonier. Purister inden for klassisk musik ville sikkert foretrække ordet fusion. Musikalsk set er de bedste eksempler på denne kunstneriske leg kombinationen af Coplands Rodeo og en Taylor Swift-sang, samt blandingen af Vivaldis Vinter og Lady Gagas Paparazzi. Det kunne have været interessant at kende tankerne bag de musikalske valg. Var de rent musikalske, eller var der et tematisk link? På førsteviolin og ofte som forsanger finder vi Edmund Bagnell, hvis indledende vokal i 'Be My Baby' var fabelagtig. Bagnell sang også den gribende åbning af Cohens Hallelujah akkompagneret af Daniel Shevlin på solocello. Chris Marchant (2. violin) beviste sin alsidighed ved at skifte til akustisk guitar og tage fronten på en Ed Sheeran-sang, som var smukt vævet sammen med Herre, jeg hjerteligt ønsker. Tilføjelsen af Bach-melodien på bratsch, spillet af Trevor Wadleigh, var intet mindre end inspireret. Arrangementerne er så tætte, at de små øjeblikke med a cappella-sang står frem som en velsignet og enkel kontrast. Der blev også budt på en uventet, men kærkommen gæsteoptræden fra sopranen Lisa Pullman, hvis rene toner gav en ekstra dimension til Moon River.

At kunne spille i en strygekvartet, hvor alt læres udenad, er en bemærkelsesværdig præstation i sig selv – men at spille og synge samtidig er ufatteligt krævende. Talentet er helt ærligt overvældende, men kompleksiteten kræver sin pris, og der var små udfald i intonationen hos både instrumenter og vokal. Disse småfejl gjorde dog intet for at mindske underholdningsværdien, og de smukke, glædesfyldte øjeblikke var mere end rigelig kompensation.

Frem for alt bærer energien fra live-optrædenen publikum frem til taktfast klappen og jubel, hvilket kræver et medrivende ekstranummer og giver aftenen en helt forrygende afslutning.

Well-Strung kan opleves en sidste gang på Live at Zedel i aften (8. oktober).

LÆS MERE OM WELL-STRUNG HER