Lyttelton er en klassisk titteskabsscene, der i sin grundform er traditionel, men som udmærker sig ved sine fabelagtige udsyn og sin suveræne akustik. Her slipper man for de vante gener som søjler i synsfeltet eller gelændere, der tager udsynet; du ser og hører nemlig præcis lige godt fra alle de 890 pladser. Til forskel fra andre klassiske teatre har Lyttelton en justerbar sceneåbning. Scenen kan transformeres til en åben scene, der kan tilføjes en forscene, eller der kan etableres en orkestergrav med plads til 20 musikere. Afstanden fra den bagerste række til skuespilleren svarer her maksimalt til afstanden fra forreste række på første etage i mange af de ældre, større teatre. Parkettet befinder sig i stueplan, mens første etage (the circle) kan nås via egen elevator og trappe på niveauet over. Der forefindes en bar i foyeren på hver etage. Lyttelton Theatre er opkaldt efter Oliver Lyttelton, Viscount Chandos, hvis forældre var blandt de første og mest ihærdige forkæmpere for National Theatre, og som selv bestred posten som teatrets første bestyrelsesformand.