ANMELDELSE: Brass, Union Theatre ✭✭✭✭✭

Jennifer Christie anmelder Brass af Benjamin Till, som nu spiller på Union Theatre i London.

Ensemblet i Brass. Foto: Mark Senior Brass

Union Theatre

6. november 2018

5 Stjerner

Bestil billet nu Brass, med manuskript, musik og sangtekster af Benjamin Till, blev bestilt af National Youth Music Theatre i 2014 for at markere 100-året for starten på Første Verdenskrig. Det er meget passende, at denne opsætning på Union Theatre falder sammen med 100-året for våbenstilstanden.

Historien følger i store træk de velkendte fortællinger: Den unge knægt, der lader sig hverve sammen med vennerne og lyver om sin alder for at blive optaget i hæren. Han var kun 15 år. Kvinderne, der blev ladt tilbage for at varetage "mandsarbejde", som holdt landet kørende og forandrede kvindens rolle i samfundet for altid. De ufatteligt forfærdelige forhold i skyttegravene, som bød på død og fortvivlelse, men som også smeddede tætte bånd mellem kammeraterne i mudderet. Og de uforståelige strategiske beslutninger, der sendte en flok venner 'over toppen' i en regn af kugler, som udslettede en hel generation af unge mænd.

Ammunitionsarbejderne (The Barnbow Lassies) i Brass. Foto: Mark Senior Hvorfor så fortælle det hele igen? Remember my face… som det lyder i sangteksten. Historierne tåler at blive fortalt igen og igen, og her er nye vinkler midt i det velkendte. Som for eksempel kærlighedshistorien mellem to soldater, der blusser op i en tid, hvor fængsel var straffen for sådanne affærer.

Men selve eksistensberettigelsen for denne version af historien er den kraftfulde og smukke musik, der løber som en rød tråd gennem det hele som en kilde til sandhed og følelsesmæssig dybde. Till har skrevet et partitur, der pulserer af musikalitet og stråler fra de første overlegne strofer. Det mest interessante ved musikken er de mange lag af kompleksitet, der tilføjes gennem harmonierne. Ensemblets fremragende stemmer står stærkt i hjertevarme ballader og løfter sig til fælles højder i de store korsange. Og så er der den klassiske klaverbårne 'Sturm und Drang' i kampscenerne, som er intet mindre end vidunderlig.

Soldaterne (The Leeds Pals) i Brass. Foto: Mark Senior

Klaveret spilles mesterligt forestillingen igennem af kapelmester Henry Brennan. Det kommer ikke som nogen overraskelse, at Brennan er uddannet i klassisk klaver, før han faldt for kærligheden til musicalgenren. Brennan har også indstuderet de musikalske numre forbilledligt med de medvirkende.

Sasha Regan har instrueret og iscenesat et meget dygtigt ensemble med et skarpt blik for detaljer og timing. Regan støttes af et stærkt kreativt hold. Toby Burbidges scenografi er skabt i tømmer og inkluderer kasser og borde, der flyttes rundt for at definere rummene og transformere scenen fra ammunitionsfabrikkens kantine til krigszonen.

Det er dog Matthew Swithinbanks lysdesign, der for alvor vækker scenografien til live. Kampscenerne er en genistreg af lys og bevægelse, der skaber rystende skyggevirkninger. De mest gribende scener belyses med stor indføling, hvilket giver øjeblikkene ekstra dybde.

At vække musicalen til live fra papiret kræver et yderst kompetent ensemble på seksten spillere. Der er mændene fra Barnbow Brass Band, som bliver til soldaterne i 'Leeds Pals', samt to officerer, Bickerdyke og Majoren. Og så er der kvinderne fra Barnbow. Sammen udgør de et fremragende ensemble, mens de hver især bibeholder deres individuelle karakterer og giver historien autentisk tyngde.

Leeds Pals kæmper ved frontlinjen i Frankrig i Brass. Foto: Mark Senior

Blandt mændene tilhører det største solistøjeblik Sam Kipling i rollen som bandlederen Alfie. Ikke nok med at hans sang er stærk og fyldig, hans karakter er også nuanceret, især i hans solonummer i starten af anden akt. Rollen som hans søster Eliza spilles af den dynamiske Emma Harold, hvis sangstemme er lige så imponerende.

Bror og søster har en smuk kvartet sammen med deres respektive kærester, Wilfred (Maison Kelly) og Tom (Adam George Smith). Begge disse scener kunne have stået alene, men ved at spille dem i samspil med hinanden løftes de begge til et højere niveau.

Med så meget stærkt materiale bliver det en lang forestilling, og selvom det ville være svært at beslutte, hvilke øjeblikke der skulle skæres væk, ville den samlede oplevelse have gavn af en stramning af blot et par af numrene. Dette er det eneste lille minus ved et ellers velafbalanceret, rørende og underholdende værk med noget af den bedste musik, jeg har hørt i en musical.

Spiller frem til 24. november

BESTIL BILLETTER TIL BRASS PÅ UNION THEATRE NU