ANMELDELSE: Evita, Phoenix Theatre ✭✭✭✭

Emma Hatton som Eva Peron i Evita. Foto: Pamela Raith Evita

Phoenix Theatre

4 Stjerner

Bestil billetter Næsten femogtres år efter Eva Perons død og niogtredive år efter Andrew Lloyd Webber og Tim Rices sidste og efter min mening bedste samarbejde debuterede på Prince Edward Theatre, er Evita tilbage i West End på Phoenix Theatre i en begrænset periode. Instrueret af Bob Tomson og Bill Kenwright har Evita netop afsluttet en succesfuld UK tour. Man kan sige, at Evita var i spidsen for den britiske musical-invasion, der for alvor tog kampen op mod Broadway med hits som Cats, Les Misérables og The Phantom Of The Opera.

Gian Marco Schiaretti (Che) og ensemblet i Evita. Foto: Pamela Raith

Med en elegant scenografi af Matthew Wright og en iscenesættelse, der fokuserer det meste af handlingen helt fremme på scenen, sikrer denne produktion, at ingen del af fortællingen går tabt. Bill Deamers ensemble bevæger sig og danser til de pulserende rytmer og storheden i Lloyd Webbers partitur, som stadig holder hele vejen. Kynismen i emnevalget, Tim Rices skarpe, observerende tekster og forestillingens struktur gør den fortsat til to medrivende timer i teatret.

Gian Marco Schiaretti (Che) og Emma Hatton (Eva) i Evita. Foto: Pamela Raith I spidsen for denne opsætning i titelrollen står Emma Hatton. Det er en fænomenal præstation. Dette er en moderne Askepot-historie, blot befinder hun sig på et eksprestog med fuld fart mod ballet. Det er måske netop tempoet i hendes opstigning, der gør hendes fald så utroligt stærkt. At gå fra den dynamiske Buenos Aires til den gribende Lament og gøre det troværdigt for publikum er ingen lille bedrift, men Hatton leverer varen i hver eneste scene med en spændende fortolkning af en af de største moderne musicalroller for kvinder. Gian Marco Schiaretti får sin West End-debut i rollen som Che. Ved konstant at fungere som den eksterne kommentator gør Schiarettis utrolige vokal ham til en kærkommen tilføjelse til denne produktion. Hans Che er betydeligt mere fysisk end nogle af hans forgængeres, men hans dominerende vokal giver interaktionerne mellem Che og Eva nogle magiske øjeblikke, og i numre som And The Money Kept Rolling In løfter han virkelig dynamikken.

Ensemblet i Evita. Foto: Pamela Raith

Som Juan Peron bebor Kevin Stephen-Jones perfekt rollen som militærmanden, der drives til svimlende højder af sin frygtløse hustru. Statsmandsagtig, politisk, men altid tilsyneladende omsorgsfuld – det er en solid præstation, og man ender med at overveje, om det var Eva selv eller hendes politiske kapital, der var i centrum for hans interesse.

Bill Kenwright, Bob Tomson og teamet har leveret en solid repremiere. Min eneste anke er, at Evitas førhen så storslåede orkester ikke længere eksisterer i sin fulde form, da der kun er ni musikere tilbage. Der er tydeligvis noget syntetisk teknik på spil her, og i store dele af partituret tillader den enorme volumen, man kan opnå med moderne forstærkning, at man overvælder publikum med storheden i Lloyd Webbers fantastiske musik. Men det falder en smule fra hinanden i de mere stille scener, hvor det lyder lidt tyndt. Evita har været en musical, der har udgjort soundtracket til mit liv i lang tid, og den lille justering af antallet i orkestergraven ville have løftet oplevelsen markant for mit vedkommende.

Ikke desto mindre, hvor mange andre store britiske musicals har i nyere tid været sat op i West End tre gange siden deres oprindelige debut? Jeg tør godt vædde på, at den vender tilbage mange gange endnu, men den kommer på et perfekt tidspunkt, hvor så mange af Andrew Lloyd Webbers andre forestillinger dukker op alle vegne.

Vi må dog altid huske at takke Tim, hvis idé forestillingen var i sin tid.

BILLETTER TIL EVITA