ANMELDELSE: Scaramouche Jones, streamet online ✭✭✭

Ray Rackham anmelder Scaramouche Jones med Shane Richie i hovedrollen, som nu kan streames via Stream.Theatre.

Shane Richie i Scaramouche Jones. Foto: Bonnie Britain Scaramouche Jones Streaming Online

3 stjerner

En trestjernet anmeldelse er lidt af en blandet landhandel. Ligesom den ydmyge præst i den klassiske vittighed, der fik serveret et dårligt æg ved biskoppens bord, men forsikrede selskabet om, at "dele af det er fremragende", så lader tre stjerner ane, at visse dele af forestillingen er gode, mens andre er knap så vellykkede. Den mest barmhjertige tolkning af en trestjernet anmeldelse er nok, at forestillingen "kan" være god. Dette "kan" er i bedste fald uforpligtende, potentielt vildledende og risikerer at irritere en teatergænger, der forventer en gennemført god aften. Scaramouche Jones, i Ian Talbots instruktion og på trods af en kraftpræstation af Shane Richie, er præcis sådan en oplevelse.

Shane Richie i Scaramouche Jones. Foto: Bonnie Britain

Titelrollen er en hundredårig klovn, der på tærsklen til det nye årtusinde beslutter sig for at dele sin livshistorie. Det sker på aftenen for hans svanesang og – med hans egne ord – i selve "røvhullet af det tyvende århundrede". Han er parat til at dø, som om det at markere hundredåret er nok, men ikke før han har blottet både krop og sjæl for alle, der lytter. Hans historie er fascinerende; Justin Butchers monolog tager os fra karneval i Trinidad, via koncentrationslejre i Østeuropa til de fine gader i London. På papiret lyder rejsen lige så konstrueret som den er absurd, men Butcher håndterer den hurtige og nødvendige eksposition på en måde, der får det til at fungere. Det tager dog for lang tid at komme i gang, og da Scaramouche efter 41 minutter begynder at tale om Ypres og Passchendaele, indser man, at vi kun har gennemlevet seksten af de hundrede år, og man må berede sig på en lang aften!

Richies præstation er konsekvent god. På mange områder er den fremragende. Han balancerer kyndigt mellem det avantgarde-højpandede og det folkelige britiske "end-of-the-pier" teater – en fortolkning, der virkelig virker. Richies til tider foruroligende bravur modvirkes af fysiske trækninger og hjulbenethed, som ville have gjort komikeren Kenny Everett stolt; resultatet er charmerende og tragisk i lige mål. Det er en sand fornøjelse at overvære. Butchers manuskript er større, end nogen skuespiller burde ønske sig, og væver møder med farlige slavehandlere, slangetæmmere, Mussolini og ofre for fascismen sammen. Richie tackler dette overflødighedshorn direkte og er uden overraskelse mest brillant, når han lægger det teatralske væk og for alvor tror på rædslerne i sin karakters mange og varierede oplevelser.

Shane Richie i Scaramouche Jones. Foto: Bonnie Britain

Desværre er Richie bare ikke nok. Denne produktion er en kombination af virkemidler, der simpelthen ikke giver mening. En eksplosion af krøllet rød cellofan omslutter de støvede mid-century møbler under en backstage-trappe, det hele prydet med røde heliumballoner. Det giver indtryk af, at Andrew Exeters scenografi er blevet overhældt med rød sukkermasst lige før streamingen. Harry Regans uophørlige lydbillede er alt for påtrængende, og de flimrende camcorder-agtige referencer til Blair Witch Project bliver hurtigt irriterende frem for at understøtte det faktum, at vi ser med hjemmefra. I sidste ende er de mange skift i tonalitet (i enhver forstand) ikke så effektive, som Talbot måske havde håbet, og føles i stedet som et hakkende angreb på sanserne.

Scaramouche Jones er underholdende i sin absurditet og interessant i sin tragedie. Denne produktion bidrager ikke i sig selv med noget nyt, men trækker snarere fra en solid præstation af Richie i en fragmenteret, men underholdende historie af Butcher. Som samlet værk forbliver det dog et vidtløftigt kalejdoskop, der aldrig helt smelter sammen.

BESTIL BILLETTER TIL SCARAMOUCHE JONES