ANMELDELSE: The Naked Magicians, Trafalgar Studios ✭✭✭✭

The Naked Magicians | The Trafalgar Studios, 1. september 2016

4 stjerner

Bestil billetter | Mere info

Australien har gennem årene haft stor succes med skæve, komiske makkerpar – tænk blot på den absurde fysik hos the Umbilical Brothers eller det skamløst provokerende Puppetry of the Penis, for nu at nævne et par stykker.  Sidstnævnte opnåede endda en helt fast fanskare.  En af deres seneste "eksportvarer" trækker på samme stemning og er målrettet et voksent publikum med løfter om både nøgenhed og trylleri.  Der er tale om showet med det sigende navn, The Naked Magicians, og ærligt talt, så holder det præcis, hvad det lover – dog med langt mere smag og klasse, end jeg havde turdet håbe på.

The Naked Magicians (Mike Tyler og Christopher Wayne) har netop afsluttet en succesfuld sæson på Edinburgh Festival Fringe – men lad dig ikke narre; dette er ikke et uprofessionelt eller hastigt sammenkastet show, hvor de nøgne mænd er det eneste trækplaster.  Det er langt mere velsmurt end som så, og selvom de, der er kommet for at se australsk hud, ikke bliver skuffede, så optræder dette karismatiske par med ægte engagement, oprigtigt morsomme klovnerier og en fantastisk kemi både indbyrdes og med publikum.  Når det er sagt, vil jeg ikke overanalysere noget, der først og fremmest er utrolig god underholdning!  Showet er knivskarpt og trækker spændingen lige til det sidste "coup de grâce", hvor nøgenheden bruges som komisk pirring i en stil, man snarere forbinder med boylesque end med det direkte ubehøvlede.  Produktionen havde premiere i 2014 og har siden turneret i over 90 byer verden over, men showet føles på ingen måde slidt.  Det står lynhurtigt klart, hvor sjovt Tyler og Wayne har det på scenen, og deres legesyge og frækhed er virkelig smittende.

Der er en ægte feststemning allerede ved ankomsten til teatret, og mystikken forstærkes af, at hver publikummer får udleveret en lukket rød konvolut før start med besked om ikke at åbne den, før de får besked af de optrædende.  Musikken pumper i salen, og stemningen er høj, mens folk finder deres pladser.  Scenografien lægger ikke skjul på, hvad vi har i vente; mest iøjnefaldende er en mystisk, ophængt og låst kasse og en oppustelig dukke i den anden side af scenen.  Forestillingen gør ingen forsøg på at lade som om, den er for andre end et voksent publikum – og den undskylder det ikke; gæster, der let stødes af groft sprogbrug eller voksne temaer, bliver direkte bedt om at "skride!".

Et af de få problemer, jeg havde med showet, var dog den lidt træge opstart.  Efter at den livlige stemning var bygget op i salen, mødte vi et opvarmningsnavn, før duoen overhovedet kom på.  Det er måske lidt uretfærdigt at kalde komikeren Maureen Younger for et "opvarmningsnavn"; hun er rapkæftet, underholdende og fyldte scenen ud – måske er det mere præcist at beskrive det som et dobbeltprogram, men i forhold til opbygningen mod hovednavnet tog det lidt af luften ud af ballonen.  Det er ikke Youngers skyld – hendes materiale er ganske vist ikke banebrydende, men hun får i den grad publikum til at grine – men der er noget galt med selve formatet, da der efter hendes korte tid på scenen følger en tidlig pause, hvorefter energien i rummet flader lidt ud.  Hun er tydeligvis meget dygtig, men det momentum, der skulle have drevet os mod de vilde begivenheder efter pausen, manglede og tjente derfor ikke helheden.  Når det er sagt, nød jeg hendes optræden, men her føltes den malplaceret.

Efter den korte pause bliver der skruet op for musikken igen, og Tyler og Wayne brager ind på scenen med overskud og en rutineret professionalisme, der igen sætter gang i festen.  Det kan være ret mærkeligt at anmelde en forestilling som denne; at sidde der i mørket, alene, og forsøge at vurdere det, der udspiller sig.  Der var bestemt øjeblikke, hvor det føltes som om, jeg ved et uheld var dumpet ind til en polterabend, men humoren er inkluderende uanset køn eller seksualitet, og der var ingen tvivl om, at alle morede sig.  Publikum inddrages flittigt undervejs, men det gøres på en måde, der ikke er pinlig – hverken for salen eller deltagerne.  Takket være de optrædendes hurtige improvisation og skarpe vid – og ikke mindst et par særdeles velvillige frivillige – skabes der nogle virkelig mindeværdige øjeblikke.

Jeg må også indrømme, at trylleriet faktisk er ret godt!  Der er øjeblikke af oprigtig forbløffelse, når forudsigelser rammer plet, telefoner forsvinder og dukker op igen, bh'er bliver fjernet og tøjet forsvinder – det hele kulminerer i en gigantisk udløsning af strimlet papir (du forstår det, når du ser det).  Pointerne er måske til tider forudsigelige, men de leveres med en så charmerende og kæphøj attitude, at man ikke kan lade være med at le, og som den uundgåelige rejse mod nøgenheden nærmer sig sin afslutning, står det klart, at alle har haft en forrygende aften.

Kan du se bedre trylleri andre steder?  Sandsynligvis.  Kan du se mere hud andre steder?  Sikkert.  Men kan du se de to ting kombineret andre steder?  Næppe.  Og vil de have den samme kemi og den der selvironiske, maskuline og humoristiske tilgang?  Ikke en chance.  Så få fat i en barnepige, lad ungerne blive hjemme og tag ind i Trafalgar Studios og nyd showet.

BESTIL BILLETTER TIL THE NAKED MAGICIANS I TRAFALGAR STUDIOS HER