KOMMENDE FORESTILLING: The Unblinding

Julian Eaves ser nærmere på The Unblinding, der byder på en højteknologisk variation af traditionel musikalsk historiefortælling.

Sarah Henley er uden tvivl et af de mest bemærkelsesværdige nye talenter på den britiske musicalscene.  I den evige søgen efter fornyelse og overraskelser har hun udtænkt en af de mest geniale og opfindsomme måder at fortælle musikalske historier på, vi længe har set.  Værket kombinerer en app-baseret, animeret graphic novel med lyd og musik, og udgives direkte til telefoner og tablets (en pc-venlig platform følger senere).  For nylig blev værket præsenteret for verden ved en premiere i Peckhams hippe og rå kunstmiljø.

Fortællingens dramatiske kerne kredser om Eden (Aki Omoshaybi), en ung mand fra selveste Peckham, hvis hud på magisk vis lyser op og afslører den mystiske tidsverden og de væsener, der væver den (jeg fik en kop kaffe før showet i caféen under bygningen, og jeg tror faktisk, jeg mødte et par af dem...).  Omkring denne helt sværmer et galleri af lokale karakterer: Constance (Wendy Mae Brown); Hope (Seyi Omooba); Ryan (Alex Austin); Mo (Kieran Vyas); Sam (Aretha Ayeh); Grettle og Mekera (Ashleigh Gray); Sahid (Asif Khan); Jim (Timothy Knightley), mens Edens indre stemme leveres af Tori Allen-Martin og Lemuel Knights.  Denne spændende rolleliste vidner om den gennemslagskraft, Henley og hendes samarbejdspartnere har opnået i musicalverdenen.

Musikken og sangteksterne, der er vævet ind i fortællingen, er skabt af James Fox.  De fungerer som behagelige kommentarer til handlingen, men det er især titelmelodien – en stærk erklæring om forestillingens 'etos' – der virkelig sætter sig fast.  Generelt fungerer sangene som små pusterum i dramaet, lidt i stil med hvordan sange tidligere blev brugt i live radiokomedier.  Det er selvstændige popnumre, som sagtens kan nydes uafhængigt af selve historien.

Bag al den topmoderne teknik gemmer der sig faktisk noget trygt, velkendt og traditionelt i denne fabel. Selvom karaktererne ligner de mennesker, man møder på gaden i Peckham på vej til teatret, er der i den mytiske hovedfigur og de genkendelige rammer et vidunderligt match mellem det fantastiske og det hverdagsagtige, som vækker minder om en klassisk dramatisk tradition.

LÆS MERE OM THE UNBLINDING