ANMELDELSE: 46 Beacon, Trafalgar Studios 2 ✭✭✭

Jay Taylor (Robert) og Oliver Coopersmith (Alan) i 46 Beacon 46 Beacon

Trafalgar Studios

10. april 2017

3 stjerner

Bestil billetter

Bill Rosenfields stykke udspiller sig i et værelse på Beacon Street i Boston i 1970. Forestillingen skildrer på fineste vis mødet mellem Robert, en selvsikker britisk skuespiller, der er i byen for at optræde på det lokale teater, og Alan, en ung mand, der står på tærsklen til at springe ud. Rosenfield har baseret stykket på sine egne erfaringer fra en lignende nat, og tidsånden er perfekt indfanger i både manuskriptet og Ruth Halls scenografi. Den intime atmosfære i Trafalgar Studio Two bidrager til stykkets hygge og nærvær, som i alt sin enkelhed er et ømt møde med stor betydning for begge mænd.

Fra venstre mod højre: Oliver Coopersmith og Jay Taylor i 46 Beacon.

Jay Taylor er vidunderlig selvsikker i rollen som Robert – ikke som en arrogant skuespiller, men som en mand med fuld kontrol over aftenen, der forfører Alan med varsomhed og ømhed. Han blotlægger ikke blot en veltrænet krop, men også Roberts usikre parforhold og forsvarsmekanismer. Han matches perfekt af Oliver Coopersmith som Alan, der er smukt usikker, genert og i benægtelse – uskyldig, men dog parat til at overgive sig til denne livsændrende nat med den ældre mand. Begge præstationer er smukt nuancerede med en sublim komisk timing i de skarpe replikker, og Alexander Lass’ følsomme instruktion lader natten udfolde sig i et roligt tempo. Skiftene i stemningen håndteres elegant, og der er rigeligt med interne teaterreferencer til at fornøje det indviede publikum!

Jay Taylor som Robert i 46 Beacon.

I åbningsmonologen taler Robert direkte til publikum fra nutiden og sætter selve stykket ind i en kontekst af 1970 med referencer til Sondheims Company og The Boys in the Band blandt tidens kulturelle højdepunkter. Stykket føles som et hjertevarmt modstykke til The Boys in the Band, men uden det selvhad og den bitterhed, der præger det værk. 46 Beacon er et ømt og sødt stykke om et møde, der vil få mange til at mindes deres egen første gang, men heri ligger også manuskriptets svaghed. Der er ikke meget dramatik eller store konflikter på spil, og af den grund vil det muligvis ikke brænde sig fast i historien over de vigtigste homoseksuelle dramaer. Det er dog samtidig stykkets styrke: de smukke præstationer og den nærværende selvrefleksion.

Spiller indtil 29. april 2017

Fotos: Pete Le May

BESTIL BILLETTER TIL 46 BEACON HER