ANMELDELSE: Alice d'Lumiere: Speaking Out and Fitting In, Mercury Theatre Colchester ✭✭✭✭

Paul T Davies anmelder Alice d'Lumiere i hendes nye show Speaking Out and Fitting In på Mercury Theatre i Colchester.

Alice d'Lumiere Alice d’Lumiere: Speaking Out and Fitting In. Mercury Theatre, Colchester

30/6/22

4 stjerner

Information om Alice d'Lumiere-turnéen

Alice d'Lumiere er perfomance-poet, burlesque-artist, luftakrobat og en gennemført tankevækkende profil inden for alt, hvad der rører sig omkring kønsidentitet. Hendes nye show lever fuldt ud op til sin titel: Det handler om at finde sin stemme og passe ind i samfundet, og showet tager os med på en legende rejse på begge sider af kønsopdelingen, hvor hun observerer livet som både mand og kvinde og mærker folks reaktioner. Fra de snærende tøjler som seriøs forretningskvinde i et tog fuldt af ”manspreading”, praktiske sko og professionel påklædning, til en storslået finale på toppen af et juletræ – lagene skrælles af, skiftes og antages i en udforskning af femininitetens mange facetter.

Den fjerde væg er nedbrudt, og forskellige stemmerne er mange, og vi føres trygt gennem Alices oplevelser med poesi, der er både morsom og knivskarp. Tekstens rytme i scenerne fra pendlertoget sender hilsner til Audens klassiske digt Night Mail. En glitrende blå kjole viger pladsen for burlesque-sensualitet, og instruktør Angelica Bangs placerer Alice selvsikkert i en luftring – en disciplin, hun har lært specifikt til denne forestilling. Det er imponerende og, ja, flydende, og showet letter for alvor her og finder en selvsikker stil og gangart gennem forskellige sociale situationer. Det afbrydes kun af en ubehagelig genfortælling om en fuld mand, der befamler Alice på en pub; et af de mange øjeblikke, der giver stof til eftertanke om kvinders oplevelser og vilkår.

Komponist Tina Gooding har skabt musik, der harmonerer perfekt med materialet, selvom de indspillede speakere var en anelse lave i lyden. Det distraherede dog ikke for meget fra et show, der for mig havde to helt centrale styrker. Den første er selve stemmen. Alice og hendes mandlige modstykke, Darren Gooding, udforsker mange toner i søgen efter hendes egen – herunder et fantastisk Eddie Izzard-riff, der også viser store evner som stemmeimitator! Alices stemme er mild og høflig, men ikke desto mindre kraftfuld; hun beviser, at man ikke behøver at råbe for at gøre indtryk. Det andet punkt er venligheden. Det er et show skabt med omsorg og medfølelse, og som publikum føler man sig velkommen med det samme. Salens lys er dæmpet til det halve, så Alice kan tale direkte til os, hvilket gør, at vi ”passer ind” fra det øjeblik, stykket begynder. Hendes næste projekt inkluderer opera. Jeg kan slet ikke vente!