ANMELDELSE: En aften hos Joe's, Joe Allen Covent Garden ✭✭✭

Julian Eaves anmelder An Evening At Joe's – en online-kabaret, der samler penge ind for at sikre fremtiden for en af West Ends mest elskede restauranter.

An Evening At Joe's

Lørdag den 4. juli - online

3 stjerner

Se med online

Jo længere nedlukningen varer, jo bedre synes vi alle at blive til at navigere i den.  Og det gælder i høj grad for den ukuelige restaurant Joe Allen i Covent Garden i London – et sted, der altid har været teater- og underholdningsbranchens andet hjem, og som har en stolt tradition for at kombinere middag med cabaret-optrædener fra West Ends største talenter.  Denne gang var der tale om en Covid-19 nødindsamling for at sikre restaurantens overlevelse.

Værtinden var drag-artisten La Voix, og showet bød på mange indslag via Zoom.  Vi fik en varm og klangfuld udgave af 'Being Alive' fra Lucy Williamson, lige før restaurantens personale lærte os at lave en klassisk 'Joe Allen'-cocktail – hvornår har man sidst set elementer af madlavningsprogrammer snige sig ind i en showbiz-kabaret?  Et publikum på over 1000 så med 'live', da bugtaleren Stephen Hewlett indtog scenen.  Herefter fulgte Patricia Hodge og Derek Jacobi, der diskuterede ægte luksusproblemer i deres forsøg på at vælge fra menukortet.

Fra Fee trådte herefter frem og sang 'Someone To Watch Over Me' med sin smukke bariton: hans vokalteknik i verset mindede om ægte Broadway-stil fra 1920'erne – næsten halv-operavalsk for at kunne nå ud i hver en krog af de kæmpe Broadway-teatre – men han valgte den nu så vante 'langsomme ballade'-stil til omkvædet, afsluttet med en stor finale.  La Voix løste udfordringen med manglen på en kapelmester med sin varemærke-lipsync, hvilket fungerede fremragende i 'Don't Rain On My Parade'.  Hvis man er til den stil, var det særdeles veludført.

Men vi fik de 'ægte' stemmer at høre, da Lucy og Fra Fee sang duetten 'Sue Me' fra 'Guys'n'Dolls' til et præ-optaget akkompagnement.  Debbie Kurup befandt sig i samme rum som sin pianist i en super-cool, luftig men sensuel udgave af 'What's Love Got To Do With It?': klaveret lagde en dyb bund, mens hendes stemme strålede med en klarhed, der gav det velkendte nummer en helt ny atmosfære.

Overordnet set var der mindre musik, end man oplever i en konventionel kabaret.  Men det var herligt at høre en af de første servitricer fra Joe Allen fremføre 'Oh, my feet' fra Frank Loessers 'The Most Happy Fellah' – igen, ikke et langt nummer, men et velvalgt ét.  Husk: du kan stadig donere penge til restauranten, hvis du har lyst til at støtte dem uden nødvendigvis at få serveret mad eller drikke!  Det er alt sammen god karma.

Med den tanke i baghovedet rundede Claire Moore af med et forrygende jazz-inspireret mash-up af 'Tomorrow' fra 'Annie' og Noel Gays muntre humørspreder fra 1931, 'Laughing At The Rain'.  Herefter leverede Gary Wilmott en forrygende 'Lola' fra 'Copacabana'.  Perfekt!