ANMELDELSE: Brawn, the Space Surgeons Hall, Edinburgh Fringe ✭✭✭✭

Paul T Davies anmelder Brawn, skrevet og fremført af Christopher Wollaton på theSpace @ Surgeons Hall under Edinburgh Fringe.

Brawn, theSpace@ Surgeon's Hall, Edinburgh Fringe

22. august 2018

4 stjerner

Hvad enten det var tilfældigt eller planlagt, så jeg en del forestillinger på årets Fringe-festival, hvor dramatikere og performere undersøgte mediernes indflydelse og perfektionsidealer på det mentale helbred og kroppen. Brawn, skrevet og fremført af Christopher Wollaton, er et kærkomment bidrag til den debat.

Ryan tilbringer det meste af sin tid i sin fars garage, som han har omdannet til et fitnesscenter. Han træner overdrevent og isolerer sig fra sin familie, sine venner og sin kæreste. Han lider af kropsdysmorfi og vil aldrig kunne opnå den perfekte krop i egne øjne. I løbet af de cirka 50 minutter stykket varer, optræder Wollaton i bar overkrop og træner, mens han taler til os. For os publikummer har han naturligvis den perfekte overkrop, men ved at invitere os til at betragte ham, bliver tristheden i hans lidelse meget nærværende og rører os dybt. Ved at perfektionere sin sixpack pakker han sig samtidig ind i ensomhed. Forestillingen viser, hvordan hverdagens drillerier, hurtige domme og mediernes billedsprog kan skade sindet.

Det føles selvbiografisk, som om forestillingen udspringer af levede erfaringer. Hvis det mentale overskud og den fysiske form tillader det, kunne man overveje at presse stykket endnu længere og udvide den stærke slutsekvens til en overvældende, næsten ubehagelig træningsseance. Der er en stor modighed i at se en mand tale ud på denne måde, og produktionen samler desuden ind til det britiske MIND. Alene af den grund burde salen være fyldt hver aften.