ANMELDELSE: Coriolanus, Crucible Theatre, Sheffield ✭✭✭✭

Gary Stringer anmelder William Shakespeares Coriolanus på Crucible Theatre i Sheffield.

Tom Bateman og ensemblet i Coriolanus. Foto: Johan Persson

Coriolanus Crucible Theatre, Sheffield 4  stjerner

Shakespeares Coriolanus eksploderer ind på Crucibles scene i en ny opsætning instrueret af Robert Hastie, kunstnerisk leder af Sheffield Theatres. Vi følger en krigshelt i det antikke Rom på hans tragiske vej mod tinderne og det efterfølgende fald, placeret midt i et forum, der suger publikum helt ind i begivenhedernes centrum fra start. Man føler sig som en del af senatet, mens medlemmer af Sheffield People’s Theatre fylder rummet og opildner folkemængden med overbevisende kraft. Under scenograf Ben Stones er opsætningen enkel mod auditoriets smukke træpaneler, hvilket lader Lucy Carters lyssætning skabe atmosfæren. Under de brutale kampscener, koreograferet som en dyster ballet af Renny Krupinski, og de intense militære manøvrer, føles det næsten som at overvære et high-concept modeshow med en catwalk-parade af militær fetichisme.

Tom Bateman som Coriolanus. Foto: Johan Persson

Tom Bateman er fremragende som Coriolanus og rammer perfekt balancen mellem stolthed og det trodsige gemyt hos dette militære vidunderbarn. Han er antagonistisk, når han burde være angrende, og han syder af vrede, mens han knap kan skjule sin foragt for det jævne folk, som han hellere vil kontrollere end tjene. Han får modspil til stregen af ærkefjenden Aufidius, spillet med en glubsk og rovdyrsagtig fysik af Theo Ogundipe. Deres genmøde i Antium udspiller sig mod en baggrund af testosteronfyldt maskulinitet. Mens boksebolde svinger fra loftet, viger deres gensidige had plads for respekt og måske – antydes det stærkt – noget mere.

Stella Gonet (Volumnia) og Hermon Berhane (Virgilia) i Coriolanus. Foto: Johan Persson

Som Volumnia udviser Stella Gonet en stålsat ambition, hvor hendes stolthed over sønnens bedrifter bidrager direkte til Coriolanus’ fald og ultimative ofring. Gennem brugen af tegnsprog får scenerne med hustruen Virgilia, spillet af Hermon Berhane, en ynde og ømhed, der står i skarp kontrast til hans opfarende væsen. Malcolm Sinclair er en statsmandsagtig Menenius, der viser dyster anger og oprigtig sorg, som tingene kommer ud af kontrol – delvist orkestreret af det provokerende og konspiratoriske makkerpar Remmie Milner og Alex Young i rollerne som Sicinius og Brutus.

Tom Bateman (Coriolanus) og Theo Ogundipe (Aufidius). Foto: Johan Persson

Med den nuværende politiske situation på begge sider af Atlanten og de seneste års splittende valgkampe, føles denne elektrisk udførte fortælling mere aktuel end nogensinde; vejen til helvede synes altid brolagt med fejlplacerede intentioner. I denne opsætning er stykket en slående demonstration af politikkens ”stigespil”, folkets flygtige hyldest og – ligesom på de moderne sociale medier – skyggesiden af det ukontrollerede pøbelvælde.

Spiller på Crucible Theatre frem til 28. marts 2020.

SHEFFIELD THEATRES WEBSITE