ANMELDELSE: Flashdance - The Musical, UK Tour ✭✭✭

Douglas Mayo anmelder Flashdance the Musical og konstaterer, at der er masser af glimmer, men meget lidt substans i denne scenedebut af den ikoniske firserfilm.

Joanne Clifton som Alex Owens i Flashdance The Musical

UK Tour

3 stjerner

Flashdance UK Tour-plan Under min opvækst i Australien betød introduktionen af MTV, at to film dominerede sommeren takket være de musikvideoer, der blev skabt til dem. Disse film var Footloose og Flashdance. Der er ingen tvivl om, at soundtracks til begge film har givet dem ikonisk status gennem årene, hvilket nu har ført til, at begge er blevet bearbejdet til store musical-turnéer. Mine tanker om Footloose er velkendte, men hvordan klarer Flashdance sig nu, hvor den også turnerer i Storbritannien?

Svaret er: ikke særlig godt.

Ben Adams og ensemblet i Flashdance. Foto: Brian Hartley

Joanne Clifton rammer Alex Owens' gejst og drive helt perfekt. Flashdance er hendes historie, men det hele føles en smule overfladisk, hvilket skyldes et svagt manuskript. Ben Adams leverer en god Nick Hurley, splittet mellem forpligtelserne i familievirksomheden og medarbejdernes ve og vel. Der skal dog arbejdes lidt med hans diktion, da mange af sangteksterne gik tabt. De støttes af nogle skønne præstationer fra Carol Ball (Hannah), Rikki Chamberlain (Harry), Matt Concannon (CC), Hollie-Ann Lowe (Gloria), Sia Dauda (Kiki) og Demmileigh Foster (Tess). Resten af ensemblet yder 110%, og man kan ikke sætte en finger på deres indsats. De er hovedårsagen til showets tre-stjernede vurdering.

Joanne Clifton og resten af Flashdance-holdet

Mange af de store numre fra filmen er med, herunder Maniac, Manhunt og What A Feeling, som sammen med et par andre store firserhits danner rammen om energiske Shownumre, men det er ikke nok til at redde det mangelfulde manuskript og den mangel på følelser, som materialet udstråler. Det er ikke de medvirkendes skyld, men der skal arbejdes seriøst med selve materialet, og der findes ingen genveje. Resultatet er en række fantastiske shownumre, der giver publikum lyst til en fest, men uden en sammenhængende forestilling til at bære dem.

Hannah Chiswick gør sit bedste for at instruere Flashdance, men endnu engang spænder materialet ben for hende. Scenografien af Takis overkomplicerer tingene. Den er utrolig rodet og konstant i bevægelse, men selve koreografien af kulisserne, som hovedsageligt bæres af de medvirkende, er for kompleks og fjerner fokus fra selve stykket. Man siger, at "mindre er mere", og det er præcis tilfældet her.

Tom Hedley, Robert Cary og Robbie Roth bør tage ved lære af denne produktion og nærmest starte forfra. Der kræves mere dybde og hjerte for at matche overskuddet i de fantastiske shownumre.

LÆS MERE OM FLASHDANCE UK TOUR HER