ANMELDELSE: People, Places and Things, Wyndham's Theatre ✭✭✭✭✭

Jacqui Dubois, Denise Gough og Sally George i People, Places and Things. Foto: Johan Persson People, Places and Things

Wyndham's Theatre

5 Stjerner

Mere info | Bestil nu Når jeg anmelder, forsøger jeg altid at optræde diskret, mens jeg tager en enkelt note her og der til senere brug. Jeg ønsker aldrig at distrahere min sidepartner fra den historie, der udfolder sig på scenen. Der var dog ingen risiko for det under People, Places and Things på Wyndham’s Theatre – handlingen er gribende, og præstationerne er fuldstændig fængslende. Forestillingen er så god, at jeg helt holdt op med at skrive; jeg kunne ikke tage øjnene fra den et eneste sekund.

Denise Gough og ensemblet i People, Places and Things. Foto: Johan Persson

Duncan Macmillans stykke, en samproduktion mellem National Theatre og Headlong, nød en succesfuld spilleperiode på The Dorfman sidste efterår, og da forestillingens enorme energi forplanter sig i hele salen, står det lysende klart, hvorfor der blev meldt alt udsolgt – overflytningen til West End er fuldt fortjent. I et forsøg på at genskabe intimiteten fra National Theatres mindste scene, har man valgt at have publikumspladser på selve scenen, hvilket kun forstærker følelsen af klaustrofobi – og understøtter følelsen af konstant overvågning – begge dele yderst relevante for stykkets tematik. Macmillans stykke kaster et ærligt blik på afvænning, set gennem hovedpersonen Emmas øjne, en skuespillerinde med et massivt misbrug af alkohol og stoffer. Macmillans tekst dirrer under Jeremy Herrins ( Headlongs kunstneriske leder) sikre instruktion af skarphed og intelligens samt en nødvendig portion humor, uden hvilken emnet næsten ville blive for tungt, når ideer om familie, menneskelighed, identitet og tro kastes ind i mikset. Det er et vidunderligt eksempel på, hvad der sker, når dygtig og indfølt dramatik møder ekvilibristisk scenekunst.

Denise Gough og Nathaniel Matrello White i People, Places and Things. Foto: Johan Persson

Opsætningen har en fantastisk økonomi og en stærk ensemble-følelse over sig, uden at gå på kompromis med stil og visuel opfindsomhed; sekvenserne, hvor Emma lider af abstinenser, er rent ud sagt geniale. Ensemblet og scenografien skifter ubesværet fra den ene lokation til den næste, mens kun Emma forbliver på scenen under hele forestillingen, som om livet bare sker for hende og trækker hende fra den ene episode til den næste, fremfor at hun selv styrer begivenhederne.

Denise Gough i People, Places and Things. Foto: Johan Persson

Der er ingen tvivl om, at Macmillan har skrevet en utrolig stærk hovedrolle i Emma, og rollen forløses med nerve, vitalitet, sårbarhed og humor af den altid fremragende og bjergtagende Denise Gough. Al den ros, du har hørt om Goughs præstation, er fuldt fortjent – og mere til. Hendes portrættering er fænomenalt detaljeret og ubesværet troværdig. Selvom hele produktionen er leveret til perfektion af alle involverede, er det Goughs præstation som Emma, der holder det hele sammen; fra det øjeblik vi ser hende bryde sammen på scenen i rollen som Nina i Mågen i åbningsscenen, ved vi, at vi er vidner til noget helt særligt. En særlig ros skal også lyde til den geniale Barbara Marten, der spiller alle lægerne på klinikken – som alle minder om Emmas mor – samt moderen selv.

Som publikum er der noget utroligt betryggende ved at opleve så sikker og kompetent historiefortælling folde sig ud foran en. Uanset emnet kan man ånde lettet op i visheden om, at man er i trygge og omsorgsfulde hænder, hvilket giver én muligheden for bare at læne sig tilbage og lade sig opsluge helt. Dette er en af de forestillinger, man simpelthen ikke må gå glip af.

PEOPLE, PLACES AND THINGS SPILLER PÅ WYNDHAM'S THEATRE FREM TIL DEN 18. JUNI 2016.