ANMELDELSE: Staged, BBC iPlayer ✭✭✭✭✭

Paul T Davies anmelder Staged af Simon Evans med David Tennant og Michael Sheen i hovedrollerne – kan nu streames på BBC iPlayer.

Staged

Kan streames nu på BBC iPlayer

5 stjerner

Se den her

Mens vi begræder de fortsat lukkede teatre og den nærmest rungende tavshed fra både regering og medier omkring krisen, får vi her en ægte lille genistreg født ud af lockdown. Michael Sheen og David Tennant spiller versioner af sig selv (jeg mistænker, at kun deres nærmeste ved, hvor tæt det ligger på virkeligheden), der skulle have opsat et stykke i West End, før Covid-19 satte alt på pause. Stykkets instruktør, Simon Evans, frygter, at hans store gennembrud glider ham af hænde, og han overtaler derfor skuespillerne til at fortsætte prøverne på 'Seks personer søger en forfatter' online.

Det er en absolut fornøjelse, primært takket være kemien mellem de to hovedpersoner, der ikke blot fungerer forrygende sammen, men også er helt klar på at tage tykt pis på sig selv og svælge i selvironi. Sheen er lutter skæg og viltre lokker, distraheret af den mindste lyd – "Fuglene er vendt tilbage til Port Talbot" – som en eneboer i sit køkken. Han fremstår som en aggressiv Paddington-bjørn med et stift blik, der får skærmen til at fryse af misbilligelse. Det er vidunderligt at høre både Dylan Thomas og det walisiske sprog i det første afsnit, og det står hurtigt klart, at hans karakter er den mest svingende, mens Tennant virker mere villig til at kaste sig ud i tingene og overtale sin ven til at holde manuskriptet friskt. Han er lige så hysterisk morsom, tilsyneladende mere trængende og søger konstant bekræftelse, mens han kæmper med isolationen. De når selvfølgelig aldrig at øve ret meget; i stedet skændes de om rækkefølgen af deres navne på plakaten (en af de mange succesfulde 'running gags'), kritiserer hinandens præstationer – fortidige, nuværende og fremtidige – og kommenterer på tilværelsen under nedlukningen.

Men serien fungerer ikke kun på grund af de to stjerner; et fantastisk ensemble begynder at blomstre. Jeg fandt Simon Evans (der også er forfatter og instruktør) fuldstændig kostelig; hans bekymrede ansigt fylder skærmen, mens han forsøger at overtale stjernerne til at 'lege med' (en genial opvarmningsøvelse med titlen 'Cookie Jar' giver det smukkeste afkast i seriens sidste sekunder), og hans angst stiger hver gang Sheen tænder for kameraet. Lige så morsom er Nina Sosanya som den grovkornede agent Jo, der ved præcis, hvilke tråde der skal hives i, og hvilke skuespillere man skal undgå. Tennants kone, Georgia, er brillant som den trætte, men støttende hustru, der ser David som sit tredje barn og aflyser hjemmeundervisningen kl. 10.30, "fordi der trods alt er grænser for, på hvor mange måder en 4-årig kan tegne en regnbue." Anna Lundberg er også herligt tålmodig med Sheen, og man føler hele tiden, at de alle er tæt på at knække og skrige ned i afgrunden. Men selvfølgelig klarer de den!

Dertil kommer de vidunderlige gæstestjerner, herunder Samuel L. Jackson, der vil have sin retmæssige plads, Adrian Lester, der hentes ind for at forsone de to venner, blot for at få sin isolations-zen punkteret af Sheen og Tennant, og – helt fænomenalt i det sidste afsnit – selveste 'The Dame', der naturligvis stjæler hele billedet! Der er også et sideplot med Sheens nabo, der tilfører situationen et strejf af melankoli, og hele produktionen viser, at nødvendighed virkelig er opfindsomhedens moder – et herligt modsvar til den nuværende krise. Og så efterlader den os selvfølgelig med den pirrende tanke om Sheen og Tennant på de skrå brædder sammen – hvis ikke i 'Seks personer', så måske i det stykke, David sidder og skriver på?

Er du også isoleret derhjemme? Se hvad der ellers kan streames lige nu på grund af de lukkede teatre.