ANMELDELSE: The Boys In The Band, Park Theatre ✭✭✭✭

Ensemblet i The Boys In The Band. Foto: Darren Bell The Boys in the Band. Park Theatre (Før UK-turné)

4. oktober 2016

4 stjerner

Bestil billetter | Mere info

Matt Crowleys The Boys in the Band indtager en helt særlig plads i teaterhistorien om homoseksuelle. Stykket, der fik premiere på Broadway i 1968 (hvor det spillede med stor succes i en længere periode), blot et år før de nu legendariske Stonewall-optøjer, markerer begyndelsen på den moderne tidsalder i kampen for ligestilling. Med sin internaliserede homofobi, selvhad og giftige humor var det i en periode faldet i unåde hos et moderne, mere frigjort publikum. Da jeg så forestillingen i West End i midten af 90'erne, virkede den som et museumsstykke. Men takket være instruktør Adam Penford og det fremragende cast er stykket nu genindskrevet i kanonen. I Park Theatres intime rammer fremstår det nu som et ærligt portræt af homoseksuelt liv i en tid, hvor skabet var den eneste overlevelsesstrategi, mange så som en mulighed.

Ian Hallard, John Hopkins, Greg Lockett og Daniel Boys i The Boys In The Band. Foto: Darren Bell

Michael holder fødselsdagsfest for sin ven Harold. I privatlivets fred kan de homoseksuelle mænd være sig selv – lige indtil ankomsten af den 'heteroseksuelle' ven Alan splitter Michaels alternative familie ad. I anden akt tvinger han dem til at deltage i et farligt og afslørende selskabsleg, hvor man får point for at ringe til sit livs store kærlighed og bekende sin kulør. Ian Hallard er fænomenal som Michael; han virker varm og venlig i starten, indtil alkohol og bitterhed får ham til at lange ud efter både tilværelsen og vennerne. Hallard skræller mesterligt lagene af venskabet, mens den onde cirkel af selvhad fortsætter. Blandt gæsterne finder vi den super-camp Emory, spillet med herlig queer-energi af James Holmes, som i anden akt også leverer en gribende erindring om ulykkelig teenagekærlighed. Hans nægtelse af at nedtone sin personlighed sender en hilsen til de drag queens, der tog kampen op mod politiet på Stonewall Inn. Greg Lockett er en følsom og morsom Bernard – stykkets eneste sorte karakter – som i datidens sprogbrug blev kaldt 'The African Queen' af sine venner uden de store politisk korrekte indvendinger. Nathan Nolan og Ben Mansfield er perfekte som Hank og Larry, et par der kæmper med Larrys promiskuøse tendenser, men som finder ind til kærligheden under festlegen.

John Hopkins, James Holmes, Daniel Boys i The Boys In The Band. Foto: Darren Bell

Ligesom i Molières Tartuffe bliver der bygget massivt op til Harolds entré (han glimrer ved sit fravær i hele første akt). Da han endelig dukker op, er Mark Gatiss helt perfekt i både fremtoning og karakter; han rammer kynisk og præcist de homoseksuelles plads i samfundets fødekæde, mens han med bidende humor stalker rundt på scenen med en viden om, at alt nok ender galt, men at venskabet vil bestå. Der er et fantastisk øjeblik, hvor mændene – fri for omverdenens blikke – danser løssluppent i stuen, indtil den pludselige ankomst af den heteroseksuelle Alan får dem til at smække skabsdørene i omkring sig selv. Spillet af John Hopkins er Alan et fremragende studie af en mand plaget af sine naturlige drifter, som vælger at forblive i skabet og være nederdrægtig helt frem til stykkets afslutning – en nuanceret og stærk præstation. Jack Derges tilfører både fysik og en herlig naivitet til Cowboy (en Midnight Cowboy, der ankommer alt for tidligt) og er måske stykkets lykkeligste skikkelse. Daniel Boys brillerer som Donald, måske den sværeste karakter at portrættere; han er angst og deprimeret i starten, men Boys får hans tavshed og faste venskab i anden akt til at fremstå fejlfrit som et symbol på, at venskabet overlever alt.

Mark Gatiss og Jack Derges i The Boys In The Band. Foto: Darren Bell

Der findes en lille perlerække af dramaer om homoseksuelle fester, der starter med The Boys in the Band og fortsætter gennem Kevin Elliots My Night With Reg, Mark Ravenhills Mother Clap’s Molly House og dette års Five Guys Chilling. I hver af dem er de ydre trusler mod det homoseksuelle liv enten AIDS (det er tankevækkende, at fire fra det oprindelige cast af Boys in the Band døde af AIDS) eller chemsex, hvor stofmisbrug hærger miljøet lige så voldsomt som HIV. (Selvom Five Guys ville have vundet meget ved at have den samme dybde i karakterudviklingen, som vi oplever her i Park Theatre). Denne opsætning med et forrygende soundtrack og et autentisk design af Rebecca Brower genskaber kærligt The Boys in the Band og afslører det som et stille mesterværk.

LÆS MERE OM THE BOYS IN THE BAND TURNÉEN HER