ANMELDELSE: Titanic, Charing Cross Theatre ✭✭✭✭✭

Ensemblet i Titanic Titanic

Charing Cross Theatre

7. juni 2017

5 stjerner

Bestil billet | Mere information

"I enhver tidsalder forsøger menneskeheden at skabe store værker, som på én gang er storslåede og umulige..."

Musicalteater fungerer allerbedst, når en forestilling formår at få publikum til helt at give slip på virkeligheden, se, lytte, forundres og træde ud i natten som et forandret menneske.

Musicalen Titanic, som netop nu spiller på Charing Cross Theatre med musik og sangtekster af Maury Yeston og manuskript af Peter Stone, er netop sådan en musical. Jeg tvivler på, at der findes et nulevende menneske, som ikke kender historien om Titanic, så der venter ingen store overraskelser. Det, Yeston og Stone har formået, er at få publikum til vitterligt at tro på, at hverken passagererne eller besætningen i deres vildeste fantasi forestillede sig, at skibet kunne synke. Det er i sig selv en simpel præmis, men når den ses i lyset af alt det, man ved om Titanic, får man chancen for at betragte den episke tragedie med helt nye øjne.

Sion Lloyd som Titanics arkitekt, Andrews.

Fra det øjeblik tæppet går for Titanic, mærker man den bjergtagende beundring og ærefrygt, som alle de mennesker, der skal ombord, føler for skibet. I deres bevidsthed er det fuldstændig utænkeligt, at noget skulle kunne gå galt. For hver passager og hvert besætningsmedlem har Titanic en helt særlig betydning, uanset om det handler om at stige i social graderne eller om at åbne døren til et nyt liv i Amerika. Det er en berusende oplevelse, der understøttes perfekt af Yestons fabelagtige musik. Akkorder i dur og mol blandes og skaber en følelse af majestætisk storhed og dog lurende ængstelse. Én efter én går de ombord på skibet og påbegynder den rejse, som for næsten alles vedkommende skulle ende med døden.

Instruktør Thom Southerland og koreograf Cressida Carre har skåret tragedien ind til benet og skabt den største musical, man nogensinde kan forestille sig at opleve i et intimt teater med blot 300 pladser. Man kan ikke lade være med at lade sig rive med af den begejstring, som de ombordstigende føler i starten af forestillingen. Som Titanics enorme turbiner tager forestillingen fart og sætter først farten umærkeligt ned lige før afslutningen på første akt, hvilket giver anden akt plads til at fokusere på de menneskelige reaktioner, mens begivenhederne udfolder sig. Et ekstremt talentfuldt cast på tyve personer – måske et af de bedste, jeg nogensinde har set – vækker de sjæle til live, som overlevede, og dem, der gik tabt.

Bellboy Luke George

Denne opsætning af Titanic fungerer, fordi det kreative team og ensemblet er i perfekt harmoni. De medvirkende er blandt de dygtigste musicalperformere, man kan ønske sig, og det kreative team har givet dem de perfekte rammer til at fortælle en historie med enorm følelsesmæssig slagkraft. De beviser, at det er fuldt ud muligt at fortælle en storslået historie uden en gigantisk scenografi og stadig vride hver eneste dråbe af følelser ud af publikum.

Der var så mange øjeblikke i forestillingen, der gav mig gåsehud. Claire Machins stræbsomme Alice Beane, der smiler efter at have danset med førsteklassepassagererne, og Luke Georges bellboy, hvis forundring erstattes af en stille accept af sin skæbne. James Gants Etches, der bevarer fatningen og værdigheden, mens verden bryder sammen omkring ham, og ægteparret Strauss (Dudley Rogers og Judith Street), der viser deres kærlighed til hinanden og alderens visdom. Niall Sheehys Barrett, der træder til side til fordel for en anden, Matthew Crowe som telegrafisten Bride, der synger om sin barndom og hvordan han endte på Titanic, og David Bardsleys Ismay, der springer i bådene med kvinderne og børnene – det hele er simpelthen vidunderligt.

Niall Sheehy som Barrett

Man kan ikke undgå at blive fuldstændig draget af den smukke, melodiske stilhed i afslutningen på første akt. Rob Houchen som Fleet i udkigstønden, der synger 'No Moon', er bjergtagende og en af de smukkeste melodier, man kan håbe på at høre i en musical. Erkendelsen af, at det kun ville tage to timer for Titanic at synke, og at intet kunne stoppe det, var rystende, og at se, hvordan forskellige mennesker reagerer på den indsigt, gør dette til en musical, man bare må se.

Ian Weinbergers fyldige nye orkestreringer til Titanic er noget helt særligt. De er så perfekt afstemt til stemmerne i Yestons partitur, at man ville sværge på, at man lyttede til et orkester fire gange større. Kapelmester Janna Cichonska og musical supervisor Mark Aspinall har sammen med lyddesigner Andrew Johnson skabt en triumf. Musikken var overdådig, hvert ord gik rent igennem, og den isnende lyd af sammenstødet med isbjerget var, selvom den ikke var øredøvende, nok til at få alle hårene til at rejse sig på min nakke.

Efter min mening er Titanic den bedste forestilling i West End lige nu. Enhver elsker af musicalteater ville være skør ikke at sikre sig en billet til Titanic. Forestillingen er det perfekte eksempel på den følelsesmæssige effekt, en god musical kan have. Jeg vil personligt tage andre med ind og se den, og jeg kan ikke anbefale den varmt nok.

BESTIL BILLET NU TIL TITANIC THE MUSICAL

Alice (Claire Machin) og Edgar (Peter Prentice). Foto: Scott Rylander

Officererne på HMS Titanic. Foto: Scott Rylander

Sion Lloyd som Andrews. Foto: Annabel Vere.

Niall Sheehy som Barrett. Foto: Annabel Vere

De tre Kates - Victoria Serra, Scarlett Courtney og Jessica Paul. Foto: Annabel Vere

Rob Houchen som Fleet. Foto: Annabel Vere

Philip Rham som Kaptajn Smith. Foto: Annabel Vere