KOMMENDE: Fight Like A Girl, Mountview Academy Of Theatre Arts

Julian Eaves har set nærmere på Fight Like A Girl, en ny musical af Nick Stimson og James Atherton, præsenteret af British Youth Music Theatre på Mountview Academy Of Theatre Arts.

Fight Like A Girl Cameron Mackintosh Theatre, Mountview Academy of Theatre Arts, 31. august 2019. Som en del af dette års program fra British Youth Music Theatre (tidligere YMT), blev et nyt værk præsenteret som den allerførste forestilling i den topmoderne sal på denne hæderkronede teaterskoles helt nye campus.  Det var et stærkt valg.  Værket så dagens lys for tre år siden, og temaet om teenagelivets prøvelser sat i en barsk storbykontekst med fokus på boksning, passede perfekt ind i det omkringliggende Peckham – et område, der følger lige i hælene på Brixtons byfornyelse og gentrificering. BMYT har en lang og imponerende historik med at fremme ny dramatisk skrivning til musicalscenen.  Faktisk er det kun deres venner hos National Youth Music Theatre, der kan gøre dem rangen stridig på det punkt.  Til denne premiere vendte den kunstneriske leder Jon Bromwich sig mod de betroede samarbejdspartnere Nick Stimson (manuskript, sangtekster og instruktion) og James Atherton (komponist og kapelmester) for at genoplive og i bund og grund genskrive denne fortælling om unge mennesker med (som en tidligere tysk kansler engang beskrev Baader-Meinhof-gruppen), 'for meget hyperaktivitet og for lidt forståelse'.  De har nu skabt en fortælling om tvillinger adskilt ved fødslen, begge outsidere i konflikt med deres jævnaldrende og på kant med samfundet, uforstående voksne og en verden domineret af nådesløst gruppepres, mobning og vold.  Det er en dyster fortælling.  Der er langt mellem lyspunkterne. Den alvorlige tone dominerede også i Talia Sanzs enkle og dybt stemningsfulde design (bemærkelsesværdigt passende i denne nye bygning, hvor foyerens atrium faktisk minder om interiøret i en fængselsblok – tegnet af Carl Turner Architects; selve teatersalen var konfiguret som en mere menneskelig proscenium-scene med publikum på tre sider af det skrånende gulv).  Joe Thomas styrede lyset glimrende og skabte flere mindeværdige og episke effekter, samtidig med at han fremhævede den intime, nære historie i hjertet af stykket.  Aiden Connors lyddesign var fremragende og leverede en knivskarp forstærkning af det elektroniske partitur, hvilket balancerede flot med de unge stemmer i ensemblet. Og partituret må siges at være en fornøjelse.  Fyldt med interessante temaer bygges det op i store lydflader for at skabe et monumentalt landskab af energiske ensemblenumre og – Athertons speciale – svævende melodisk længsel og øjeblikke af hjerteskærende sårbarhed.  Det må være en sand glæde for det store cast af unge talenter at optræde med.  Sangteksterne til balladerne er velskrevne, men narrationen og fællesnumrene led lidt under en overdreven brug af gentagelser.  Forestillingen var meget direkte og klar i sit mæle, og vi var aldrig i tvivl om karakterernes intentioner.  Desuden har teenagere generelt en evne til at tage sig selv meget seriøst, og det aspekt spiller værket dygtigt på.  Da værket kun er sat op til en ganske kort spilleperiode, er der begrænset tid i de to ugers forberedelse til at udforske de helt fine detaljer og nuancer. Mere udfordrende er dog overgangene mellem de mange små bihistorier, der væver sig ind og ud af Athertons lydunivers.  Den legendariske Hal Prince sagde engang, at musicalteater handler om netop disse passager, hvor vi bevæger os fra tale til sang, fra bevægelse til dans og tilbage igen.  Det er altid svært at ramme plet her, og med så mange tråde kræver det en ekstremt fast hånd.  Det mærkes måske særligt, når dramatikeren også er instruktør: Et sæt friske øjne på denne facet af værket kunne muligvis have skabt en mere stram og logisk form. Uanset hvad er det et seværdigt og følelsesmæssigt tilfredsstillende stykke teater, som tydeligvis vakte begejstring hos både medvirkende og publikum.  Altså et veludført stykke arbejde. I overensstemmelse med praksis for værker under udvikling og ikke-professionelle produktioner tildeles der ikke stjerner til denne type forestillinger.

BRITISH YOUTH MUSIC THEATRE HJEMMESIDE