FOROMTALE: Europe After The Rain på Mercury Theatre i Colchester

Paul T Davies kaster et blik på Oliver Bennetts Europe After The Rain og taler med skuespillerne, som nu er i gang med prøverne forud for sæsonen på Mercury Theatre i Colchester.

Natasha Kafka, James Alexandrou og Anna Koval til prøve på Europe After The Rain. Foto: Robert Day Jeg vil indrømme en vis stolthed over Oliver Bennetts surrealistiske, morsomme og ubehagelige nye stykke. Jeg sad i juryen for Mercury Theatre Playwriting Prize i 2017, og i anden runde kæmpede jeg hårdt for Europe After The Rain. Jeg sagde faktisk selvsikkert: "Det her er vinderen" – en af de få gange, hvor jeg følte, at jeg vidste noget som helst om dramatik. Det vandt rent faktisk, og nu er Mercury klar til at iscenesætte Olivers vision, så et bredere publikum får mulighed for at opleve hans unikke stemme. Jeg mødte skuespillerne James Alexandrou (Will), Simon Haines (Max), Natasha Kafka (Marta) og Anna Koval (Yana) samt instruktør Cara Nolan under prøverne.

Cara Nolan instruerer Europe After The Rain på Mercury Theatre Colchester. Foto: Robert Day

Stykket forestiller sig en nær fremtid, hvor USA har trukket sig ud af NATO, flygtninge strømmer ind i Vesteuropa, og på en kunstig strand et sted i England samles karaktererne for at høre resultatet af et valg, der kan bringe et yderliggående højrefløjsparti til magten. Jeg lagde ud med at spørge holdet om deres første tanker om stykket, og de var (selv om jeg talte med dem hver for sig) helt enige i deres begejstring over manuskriptets kvalitet. Anna, der spiller Yana, er selv forfatter og blev konstant overrasket over teksten: "Yana er isoleret i sin egen verden, en kvinde der har måttet flygte og som skal være klar til at pakke og rejse på ethvert tidspunkt. Det, jeg har opdaget i processen og gennem det baggrundsstof, vi har skabt til hende, er, at hun bærer på en rædsel for at se det tab og den ensomhed i øjnene, hun har været igennem. Det har hun kanaliseret over i handlinger, der virker irrelevante, men som holder hende i live." Dette har i høj grad påvirket forholdet til datteren Marta, og Natasha Kafka føler, at dette er det perfekte stykke at få sin debut i som skuespiller i et klassisk drama. "Hun virker mere moden end sin mor," siger hun, "men hun er mere end bare en sur teenager. Hun er blevet trukket fra sted til sted, nogle gange af gode grunde, men hun længes efter at slå rødder. Den store åbenbaring for mig er, at Marta kommer med rene sandheder, og de andre karakterer er nødt til at lytte til hende!"

Natasha Kafka øver på Europe After The Rain. Foto: Robert Day

For James Alexandrou havde stykket en mere personlig klangbund: "Så snart jeg læste det, følte jeg, at det her var karakterer, hvis stemmer (og klasse) er i fare for at blive skubbet ud af de britiske scener. Det ramte mig helt mavefølelsen, og rammerne minder om min egen opvækst – vi hører mindre og mindre til de her karakterer, i hvert fald på den komplekse måde de er skrevet her. Jeg er stadig i den spæde fase med at finde karakteren i dybden, men efterhånden som jeg graver mig ned i ham, opdager jeg, at hans vrede stammer fra et sted med dyb smerte – og at skyggen af hans afdøde far og dennes handlinger har formet Wills liv for altid."

Simon Haines. Foto: Robert Day

Wills far var politiker på den yderste højrefløj, og sønnen lader til at gøre oprør mod alt, hvad faren stod for. Men ankomsten af Max, Wills bedste ven, som han ikke har set i fire år, afslører ubehagelige sandheder. Simon Haines, som jeg har set gennembanke sig selv i en time under kyndig vejledning af kampkoreograf Craig Hamblyn, elsker stykkets historiefortælling og føler, at Max er en form for overgangsfigur: "Han er færgemanden, der fører folk fra én verden til en anden. Jeg ser ham som en nærmest arkaisk, mystisk figur, selvom han bare ligner en almindelig fyr, der er faret lidt vild. Han forsøger desperat at få tingene til at fungere, indtil han bringer sandheden frem i lyset."

James Alexandrou. Foto: Robert Day

Hvis alt dette får stykket til at lyde meget alvorstungt, er det vigtigt at understrege, hvor morsomt det faktisk er – og komikken er lige så overraskende som afsløringerne. Max lider for eksempel af narkolepsi og falder indimellem om, når han pludselig mister bevidstheden – det er det, Craig har øvet med ham. Og for James er stykket sjovt, fordi karaktererne er så genkendelige. Alle er de enige om, at fordi Oliver Bennett også er skuespiller, så er stykkets rytme og tempi omhyggeligt og smukt konstrueret. Surrealismen er også kilde til humor, og både Anna og Natasha føler, at de fund, de gør i sandet – selve objekterne – er som sider af karaktererne, der bliver opdaget. Scenografien er kraftfuld og original. Simon Haines opsummerer det virkelig godt, når han siger, at stykket har en "mørk energi". Det har desuden et fremragende soundtrack, primært takket være karakteren Max.

Den entusiasme, som holdet og instruktøren har for stykket, er smittende, og kynikere vil måske sige, at de får løn for at være begejstrede. Men det er ikke tilfældet her; de elsker tydeligvis den opdagelsesrejse, manuskriptet har sendt dem ud på, og når scenografien er på plads, vil dette være et nyt stykke, som publikum vil huske i lang tid.

Europe After The Rain spiller på Mercury Theatre Colchester fra 25. maj - 9. juni 2018

BESTIL BILLETTER TIL EUROPE AFTER THE RAIN NU