INTERVIEW: Strålende klassikere – Skuespillerne fra Art

Gammel storhed i topform – vi taler med Nigel Havers, Stephen Tompkinson og Denis Lawson på den første prøvedag for ART UK Tour.

Stephen Tompkinson, Nigel Havers og Denis Lawson i Art. Foto: Matt Crockett ART UK TOUR TURNÉOVERSIGT

Mens jeg venter på at få en snak med Nigel Havers, Stephen Tompkinson og Denis Lawson på den første prøvedag på ART, overhører jeg en servitrice gennemgå ingredienserne i dagens suppe. Det slår mig, at producenterne bag Yasmina Rezas prisbelønnede teaterstykke måske har haft en lignende tilgang:  Tag en af de mest succesfulde komedier nogensinde, cast tre af vores mest elskede og erfarne stjerner og bland dem godt med en talentfuld instruktør. Pynt med solid markedsføring og servér på nogle af Storbritanniens fineste teatre. Voilà! En bragende succes. Med en imponerende liste af meritter bag sig er de tre skuespillere enige om, at ART er de skrå brædders svar på hvide trøfler.

“For det første er det dejligt kort. Jeg er meget begejstret for kort teater,” siger en glimtende Nigel, kendt for roller i filmperler som Chariots of Fire og A Passage to India samt et væld af populære tv-serier som The Charmer, Coronation Street og Downton Abbey. Den elegante Mr. Havers vender nu tilbage til ART med stor fornøjelse efter tidligere runder i stykket (“740 forestillinger, men det er efterhånden nogle år siden”). Han så forestillingen første gang ved en forpremiere på Wyndham’s Theatre, da den åbnede. “Jeg har endnu ikke fundet et bedre moderne teaterstykke,” fortæller han. “Det er intellektuelt, vittigt og handler om ting, jeg forstår, som venskab og kunst. For mig er det en absolut gave.” Stephen (DCI Banks, Trollied, Wild at Heart, Drop the Dead Donkey og Ballykissangel) nikker samstemmende. “Jeg så også premieren på Wyndham’s, og det var en fantastisk aften. Da jeg senere blev tilbudt rollen som Yvan, slog jeg til med det samme.  Hun har iagttaget dette mandlige venskab på smukkeste vis, og det er konstant morsomt. Jeg har ikke spillet stykket i 18 år, men det er skønt at være tilbage.”

Nigel Havers og Denis Lawson i Art. Foto: Matt Crockett Han har måske ikke været med i stykket før, men Denis (Bleak House, New Tricks og Star Wars) nyder ikke desto mindre at lære sine replikker. “Jeg havde set det, men aldrig læst det, og det er en sand fornøjelse at dykke ned i. Komikken er simpelthen vidunderlig,” siger han med et smil.

ART har vundet stort set alt, hvad der findes af prestigefyldte teaterpriser, og fortæller historien om Serge, en fraskilt læge, der køber et abstrakt maleri. Serges ven Marc er rasende over, at nogen kan finde på at betale så svimlende en sum for et fuldstændigt hvidt lærred og affeier det som nonsens. Deres fælles ven Yvan forsøger at mægle mellem de to, men ender hurtigt selv i skudlinjen. Det er hylende morsomt, og det er uden tvivl udforskningen af venskab i det sprudlende manuskript, der giver ART sin universelle appel. Så hvad er det for kvaliteter, Nigel, Stephen og Denis værdsætter hos deres egne venner?

“Tolerance og eftergivenhed,” skyder Stephen ind med et glimt i øjet.

Denis tænker sig om. Med en blanding af stolthed og varme svarer han endelig: “Jeg har stadig venner fra skoletiden. Vi ses regelmæssigt, og det er en fantastisk ting at have venskaber med folk, man har kendt, siden man var 11-12 år gammel. Vi lever vidt forskellige liv, men vores venskab er ukompliceret. Det er noget særligt, og jeg sætter stor pris på det.”

Stephen nikker og smiler varmt, mens han fortæller, at han deler fødselsdag med en af sine ældste venner. “Vi er stadig meget tætte, og han kigger forbi, når vi spiller i Manchester.”

Nigel har også stadig stærke bånd til sine barndomsvenner. “Det er en god følelse, og de er jo på en måde som familie,” bemærker han.

Men ude på turnéen bliver de tre deres egen lille familie. Hvordan får de tiden til at gå, når de ikke står på scenen?

“Du ankommer om mandagen, så den dag går med det. Tirsdagen byder som regel på en form for PR for stykket, onsdag er der ofte matiné, torsdag besøger man måske et galleri, fredag sover man længe, og lørdag tager man hjem,” forklarer Nigel og tilføjer, at selv et liv i en kuffert med en ny by hver uge har sin helt egen rytme.

“Jeg har ikke turneret i et stykke tid, men hvis der findes en af de der hop-on-hop-off-busser, så finder du mig på den,” indrømmer Stephen. “Man lærer alt muligt, og de er geniale til at lære en ny by at kende,” insisterer han.

Stephen Tompkinson, Nigel Havers og Denis Lawson i Art. Foto: Matt Crockett

De er enige om, at der bliver plads til masser af “gastronomisk forkælelse” undervejs. At gå ud og spise er en populær aktivitet for holdet, og alle byerne på turnéplanen får tomlen op, når det gælder restauranter og pubber.

Det er tyve år siden, David Pugh & Dafydd Rogers første gang producerede ART i West End, og den oprindelige turné efter London-perioden kørte i hele 78 uger.  Pugh & Rogers satser på at slå deres egen rekord og har fuld tillid til, at et så stærkt hold skuespillere giver dem de bedste vinderchancer.

“Det bliver aldrig forældet; det føles stadig aktuelt,” lover Denis.

“I vil elske det,” opfordrer Stephen. “Det er ikke bare et stykke om tre mænd, for det er skrevet fra en kvindes perspektiv.”

Nigel drikker det sidste af sin espresso og tilføjer: “Og fordi det er kort, kan du nå på pubben bagefter, før køkkenet lukker.”

Inden jeg går, forklarer jeg, at min mormor er mere end begejstret for, at jeg skal møde (med hendes ord) ‘theatrets sølvræve og sande adelel.’ De stiller velvilligt op til en selfie, så mormor kan få sit helt eget stykke kunst til samlingen.  Hvad mig selv angår, minder jeg mig selv om at få bestilt billetter til at se disse mestre i aktion hellere i dag end i morgen. Jeg har på fornemmelsen, at billetterne bliver revet væk hurtigere end en Rembrandt på auktion.

KLIK HER FOR ART UK TOUR TURNÉOVERSIGT