Et tilbageblik på den allerførste Colchester Fringe Festival

Paul T Davies ser tilbage på den allerførste Colchester Fringe Festival.

Den første Colchester Fringe Festival viste sig at være en kæmpe succes, der fyldte spillesteder over hele byen med teater, komik, familieshows og meget mere. Jeg fokuserer normalt på teater, og da jeg selv opførte mit eget show på festivalen, var tiden knap, men jeg forsøgte at se så bredt et udvalg som muligt. STAND UP Luke Poultons Bad Movies er et fremragende show, fyldt med kærlighed til virkelig elendige film, og det introducerede mig for nogle "klassikere", jeg nu er nødt til at se – jeg mener, Shark Exorcist skriger jo på at blive set! Der er så mange rædsler, jeg aldrig anede eksisterede! En utroligt underholdende introduktion til DVD-hyldernes absolutte bundskrabere! (4 stjerner) Every Thing I Know I Learned from Eurovision af Jo Fletcher Cross var forrygende sjovt og handlede om det strejf af diskokugle-glimmer, som det europæiske melodi grand prix kan kaste over en svær opvækst! Der er mange stærke sekvenser, men en lidt for lang "pauseunderholdning" med kazoo-spillende Lee Ashcroft begyndte at trække tempoet ned. Det er en god idé, men den mangler finpudsning, og stykket begyndte at føles som et ufærdigt arbejde. Der er dog masser af potentiale her, og Eurovision-entusiasterne i publikum gjorde mine kundskaber til skamme! (3 stjerner) Jeg havde lignende følelser omkring Drag Bingo med værten Shar Cooterie. Dette var en uformel, sjov time med bingo, men det føltes lidt rodet. At invitere publikum til at sende spørgsmål, som værten skulle besvare, tilføjede et fint element af uforudsigelighed, men føltes også som fyld. Der kunne have været tilføjet sange, og råbene under bingoen kunne have været endnu grovere, men der var meget at more sig over. (3 stjerner) FAMILIESHOWS. Der var nogle fantastiske familieshows, og to trylleforestillinger skilte sig virkelig ud. Saska: Bull in A China Shop var stor underholdning; hans karakter er en udenlandsk tryllekunstner (fødestedet er svært at placere!), der grænser til det inkompetente, men som faktisk leverer nogle ret imponerende tryllenumre. God interaktion med de yngre publikummer og nok platte vittigheder til at glæde forældrene! (4 stjerner) Entrée af Jose Pedro Fortuna (Portugal) var en herlig opdagelse. Igen er hans trylleshow karakteriseret ved en potentielt ubehjælpsom tryllekunstner, men han tilføjer en fænomenal serie af slapstick, arbejder formidabelt med alle rekvisitterne og bygger op til en meddelelse, vi aldrig når at høre! Fremragende komisk timing hele vejen igennem – en mesterklasse i, hvordan man holder på et publikum, fra de små, larmende kommentatorer til de begejstrede voksne! (4 stjerner) Vidunderligt at kunne byde velkommen til et nyt stykke skrevet og instrueret af en af de "unge fringer", Jaz Skingle. Ghost Therapy udspiller sig i Dr. Souls klinik, hvor hun hjælper dem i efterlivet med deres problemer, og vi møder en række forskellige "klienter". Kadencen af jokes er meget høj, og selvom timingen var en smule langsom ved den første forestilling, byggede stykket op til en hylende morsom finale, da Dr. Soul må se sin egen fobi i øjnene, mens Ewan Purser stjal billedet som hendes assistent Ryan. Et meget sjovt, velstruktureret stykke med et hjemsøgende morsomt spøgelse spillet af Emma Pallet. (3 stjerner) TEATER OG DANS. Fremragende arbejde fra Radio Vision, som præsenterede to korte lydspil, kløgtigt opsat som en visuel oplevelse. Begge stykker er skrevet af Griff Scott; det første, Jumbo, var en morsom fortælling baseret på et af Colchesters vartegn, et victoriansk vandtårn kendt lokalt som Jumbo. Men det er det andet stykke, Number One North Sea, der virkelig var et af højdepunkterne på årets Fringe. Smukt spillet af alle medvirkende – en rørende, original historie, der effektivt afslørede sine lag for at overraske publikum. Det er et værk, der fortjener en fremtid. (5 stjerner) Fra Italien præsenterede Birbanti Let’s Try Gay, hvor to heteroseksuelle mandlige venner mødes for at indspille en homoseksuel pornofilm som følge af et tabt væddemål. Selvfølgelig er mødets potentielt eksplicitte karakter ikke det, stykket handler om; det er faktisk et ømt og fint stykke om mandligt venskab, usikkerhed og hvordan mænd ofte ikke får udtrykt deres følelser. Meget velspillet, og stykket slutter med et hint om, at mødet betød mere for den ene end for den anden, så der er stadig mere at udforske dér. (4 stjerner) Back to the Roaring Twenties var et fantastisk dansenummer fra Movement Space. Selvom der ikke var en stærk fortælling omkring de brølende tyvere i 2021 kontra 1921, var temaet til stede i det fremragende soundtrack, Jonathan Prestleys suveræne koreografi og dansernes eksplosive energi. (4 stjerner)

Fringe-festivalen var en herlig oplevelse og beviste, at der er stor appetit på denne slags festival i byen. Herhjemme ser vi frem til næste år og muligheden for, at begivenheden vokser sig endnu større!

Colchester Festival Fringes hjemmeside Tilmeld dig vores nyhedsbrev