ANMELDELSE: After You, Crazy Coqs ved Café Zedel ✭✭✭

Laura Tebbutt og Chris Doyle. Foto: Adam Bajou After You

Crazy Coqs på Cafe Zedel,

Fredag den 14. april 2017

3 stjerner

Bestil nu

Det talentfulde forfatterpar Alex Parker og Katie Lam har skabt et timelangt to-personers stykke til dette intime kabaretlokale, og instruktør Alastair Knights udnytter dets fulde potentiale i denne charmerende fortælling om et ikke så tilfældigt møde mellem pianosangeren Chris (Liam Doyle i forrygende form) og Sarah (en fremragende præstation af den syngende skuespiller Laura Tebbutt). Parker producerer desuden forestillingen og har hyret Isaac McCullough som kapelmester, med smukke arrangementer til klaver, violin (Katharine Waller), cello (Will Harvey) og guitar (Rohit Nijhawan) af Martin Higgins. Charlie Nash sørger for det effektive lys- og lyddesign. Det er en veldrejet og gennemført forestilling, og en utrolig behagelig måde at bruge en time på i smukke omgivelser og godt selskab.

Historien er her snarere antydet end direkte udforsket. Vi befinder os på 'The Crazy Coqs', hvor Chris (Doyle) er ved at afslutte aftenens optræden, hvorefter Sarah (Tebbutt), der sidder ved ringside, lykønsker ham med forestillingen. En samtale går i gang, og vi finder ud af, at hun – tilsyneladende – er blevet brændt af af en klient, der skulle have mødt hende der. Hun er erhvervsadvokat (M&A) og kommer tydeligvis fra en helt anden verden end Chris, der på underholdende vis ikke forstår meget af det, hun siger. Han har til gengæld sine egne karrieremæssige udfordringer at kæmpe med, som vi hører en del om. Tiden går. Sarah bliver ved med at besøge klubben (med et par enkle ændringer i kostumet, mens Chris' look forbliver det samme). De taler. De drikker. Vi hører ikke meget mere om erhvervslivet, men får derimod et indblik i de – ret traditionelle – kvaler ved at være udøvende kunstner. Overraskende nok ser der ikke ud til at være andre i deres liv, før vi – 35 minutter inde i forestillingen – finder ud af, at Sarah er gift. Så hvorfor tilbringer hun så meget tid i klubben med Chris? Det får vi ikke svar på. De går hver til sit. De genforenes kortvarigt. Og så er det slut.

Sarah Tebbutt og Liam Doyle i After You. Foto: Adam Bajou

Der er en enkelhed over karaktererne, som er ligefrem og tiltalende på sin egen måde, men det gør dem også en smule tyndt skitserede. Selv over en time ender vi med at stille flere spørgsmål, end vi får svar på. Til en vis grad opvejes dette problem af glæden ved de ca. 12 sange, der er vævet ind i scenerne, og som skildrer de subtile udsving i deres tøvende, men i sidste ende overfladiske flirt. Nogle af sangene er rigtig gode. Sarahs 'See The World' er måske højdepunktet i partituret og en sang, der sagtens kunne leve længe efter forestillingen; den er som skræddersyet til Tebbutts evner som historiefortæller gennem sang, hvor hver lille betoning og hver drejning i melodien åbner op for nye betydninger og følelser. Deres duet 'Touch Me', som går forud, er det mest dramatiske øjeblik, hvor der virkelig føles at være noget på spil; Doyle og Tebbutt får det maksimale ud af dette, og det antyder måske den retning, stykket kunne have taget, hvis det skulle have skabt mere teatermæssig nerve. Doyles stærkeste øjeblik er 'The Voice Inside My Head', en af forestillingens mange ballader, der giver hans lyriske talent størst råderum.

Andre steder i forestillingen er numrene velskrevne, men de mangler den præcise karaktertegning, der var varemærket for samme forfatterteams 'All Aboard' sidste år. Parker og Lam kan skrive langt mere varieret end det, de viser her. Ligheden i meget af materialet hænger muligvis sammen med, hvor hurtigt det er blevet skabt. Ligeledes mangler de dristige plotlinjer fra 'All Aboard': Lam har skabt en situation, hvor det centrale forhold er elliptisk, for ikke at sige uigennemskueligt. Det er et dristigt sats i musikteater og svært at gennemføre. Jeg er ikke sikker på, at det helt fungerer her.

Som instruktør gør Knights alt, hvad han kan, for at åbne disse to karakterers lukkede verden, men der er grænser for, hvad han kan opnå. Selvom Doyle mandigt gennemførte sit spil på trods af en løs gået kraveben og en arm i slynge, og det var skønt at se ham spontant interagere med gæsterne i baren (et område hvor så små produktioner virkelig kan stråle), og selvom Tebbutt gav hver af sine mange entréer så meget karakter som muligt, føles det stadig mere som en skitse end et drama. Til et vist punkt fungerer det, og jeg håber, det vil føre til flere bestillingsopgaver: der er bestemt masser at lære af denne erfaring.

Spiller indtil 22. april 2017

BESTIL BILLETTER TIL AFTER YOU PÅ CAFE ZEDEL