ANMELDELSE: Blood Brothers, Churchill Theatre (UK Tour) ✭✭✭✭

ensemblet i Blood Brothers (tidligere produktion) Blood Brothers

Churchill Theatre

22. februar

4 stjerner

Bestil billetter

Nu da Billy Elliot synger på sidste vers i West End, virker det kun passende, at en anden fortælling fra 1980'erne om arbejderklassens hårde kår drager ud på landevejene igen.

Blood Brothers er naturligvis en publikumssucces i sin egen ret – den vandt en Olivier for Best New Musical i 1983, og genopsætningerne har høstet utallige priser verden over.

Historien er enkel, men genial; den fattige og uheldige Mrs. Johnstone har allerede fem børn og venter nu tvillinger. Hun gør rent hos den barnløse Mrs. Lyons, som tilbyder ulovligt at adoptere et af børnene. Begge mødre gør deres bedste for at holde tvillingerne adskilt, men på trods af deres vidt forskellige opvækst bliver de venner og ender som 'blodsødre'.

Det er et dybt politisk stykke, der undersøger debatten om arv mod miljø, og hvordan et barns omstændigheder kan bane vejen mod enten storhed eller glemsel. Forestillingen er heller ikke bange for at favne hjerteskærende dystre temaer; de brillante åbnings- og slutscener hører til blandt de mørkeste kapitler i musicalhistorien.

Mængden af tårer omkring mig i Churchill Theatre tyder på, at Blood Brothers stadig rammer plet. Partituret er lige så kraftfuldt som altid, og de store numre som Tell Me It’s Not True, Miss Jones og Bright New Day bevarer både deres følelsesmæssige dybde og humor.

Man mærker dog, at forestillingen er et produkt af sin tid, og dele af manuskriptet virker i dag en smule dateret – især scenerne omkring depression. Grebet med voksne skuespillere i børneroller kan virke lidt spøjst i starten, men det føles naturligt som karaktererne 'vokser op'.

På mange måder afhænger forestillingens succes af præstationerne fra de to brødre, Mickey og Eddie. Sean Jones har spillet rollen som Mickey i mange år og anses af mange for at være den bedste nogensinde i rollen.

Det er let at se hvorfor; det er en utrolig nuanceret og kompleks præstation, der fører karakteren fra at være en elskelig knægt til en fuldstændig knækket voksen. Joel Benedict imponerer også som den velopdragne, men naive Eddie. De to har en fantastisk kemi og bærer fortællingens følelsesmæssige vægt.

Lyn Paul (tidligere fra New Seekers) var en fremragende Mrs. Johnstone; moderlig, fejlbarlig og autentisk 'Scouse'. Kristofer Harding var desuden en stærk fortæller, der overvågede begivenhederne med en truende tilstedeværelse.

Skuespillerne leverede varen på trods af en noget svingende lydkvalitet; der var en irriterende metallisk rumklang, som gjorde visse tekster svære at høre. Andy Walmsleys scenografi er så funktionel, som man kan forvente af en turnéproduktion, men den formår at indfange den rå, urbane stemning i Thatchers Liverpool.

Blood Brothers er en tidløs klassiker med en spændende historie og et stemningsfuldt partitur. Selvom den viser enkelte alderstegn, gør de sublime skuespilpræstationer denne turné til et must-see.

BESTIL BILLETTER TIL DEN BRITISKE TURNÉ AF BLOOD BROTHERS