ANMELDELSE: Constellations, Trafalgar Studios ✭✭✭✭✭

Joe Armstrong som Roland og Louise Brealey som Marianne. Foto: Helen Maybanks Constellations

Trafalgar Studios 1

14. juli 2015

5 stjerner

Køb billetter Jeg gik til Constellations med en vis forbehold. Jeg havde læst min kollegas 5-stjernede anmeldelse af stykket på Broadway med Jake Gyllenhaal og Ruth Wilson i hovedrollerne. Det var en spændende anmeldelse, som fik mig til at spekulere på, hvordan et teaterstykke kunne gøre sig fortjent til så overstrømmende ros fra en kritisk anmelder.

Da jeg ankom i god tid og læste programoversigten af professor Michael Duff, overvejede jeg, om det overhovedet var det samme stykke, jeg skulle ind og se. Hans uforståelige forklaring på paralleluniverser forvirrede mig og fik mig til at tvivle på, om jeg ville forstå handlingen. Men min frygt var heldigvis ubegrundet.

Constellations er en 75 minutter lang perle af et teaterstykke. Det handler om de ting, der sker, kunne ske og ville være sket – præcis som i det virkelige liv. På samme måde som filmen Sliding Doors skildrer "hvad nu hvis"-konsekvenserne af at dreje til venstre i stedet for til højre, tager Constellations fat i et parforhold, som det udfolder sig på tværs af adskillige parallelle virkeligheder. Tilhængere af serier som Stargate eller Star Trek vil her finde en langt mere jordbunden og realistisk version af de tematikker, man kender fra sci-fi af høj kvalitet.

Joe Armstrong (Roland) og Louise Brearley (Marianne) leverer fabelagtige præstationer, der er både dybt rørende og til tider hylende morsomme. Den tekniske dygtighed, det kræver at holde karaktererne i live i forskellige virkeligheder med alle de dertilhørende små nuancer og hurtige skift – ofte på et splitsekund – vidner om et utroligt overskud. Deres skuespil alene ville være nok til at sikre forestillingen de fem stjerner.

Efter at have læst Nick Paynes manuskript indser man, hvor meget denne opsætning afhænger af ikke blot skuespillerne, men også instruktøren Michael Longhurst, scenografen Tom Scutt og lysdesigneren Lee Curran. Denne kreative kvartet skaber sammen med Armstrong og Brearley den utrolige teateroplevelse, som Constellations er. Det sorte, onyx-blanke gulv med sekskantede fliser og de drømmeagtige balloner, der svæver over scenen, skaber en atmosfære, der passer perfekt til Paynes tekst.

For Constellations er ikke en traditionel, lineær fortælling; scenerne varierer i længde fra få sekunder til flere minutter. Disse to karakterer finder hinanden i hvert eneste univers, og de bliver ved med at finde hinanden.

Det er svært at overgå Stephens kommentarer om stykket i hans anmeldelse, så det vil jeg ikke forsøge på. Alt, hvad jeg kan sige, er, at man bør benytte sig af chancen for at se Constellations i Trafalgar Studios, mens tid er.

Constellations spiller i Trafalgar Studios frem til den 1. august 2015