NYHEDER
ANMELDELSE: Faustaff, Cockpit Theatre ✭✭
Udgivet den
Af
Daniel Coleman-Cooke
Share
Faustaff
Cockpit Theatre
20. november
2 stjerner
Titlen Faustaff er genial og sætter barren højt; fortællingen om Faustus kombineret med komikken fra Falstaff (som desværre aldrig dukker op). Desværre lever denne britisk-mexicanske produktion slet ikke op til hverken Marlowes eller Shakespeares standarder; i stedet får vi en undervældende og til tider decideret besynderlig aften.
Stykkets præmis er ellers kløgtig og fører den mytiske Faust helt ind i nutiden. Forfatteren Gily Jacoby sælger sin sjæl til Djævelen – en ond ghostwriter, der hjælper hende med at udvikle stadig mere makabre litterære plot. Hun bliver hurtigt overbevist om, at virkeligheden efterligner kunsten, da hendes fortællinger begynder at gå i opfyldelse og koster livet for dem, hun holder af.
Det centrale greb er en interessant vinkel på prisen for moderne berømmelse, men Diego Sosas manuskript yder det ikke retfærdighed. Dialogen virker forceret og tung, især i kærlighedsscenerne, som kunne være taget direkte fra ugens nominerede til 'Bad Sex in Fiction'-prisen. Måske er noget gået tabt i oversættelsen, men manuskriptet kammer for ofte over i klichéer og voldsom dramatik.
Stykket beskriver sig selv som en 'sort komedie', men der var langt mellem grinene. Den tiltænkte humor synes at skulle komme fra to detektiver; den ene en form for autistisk savant, der mister synet, og den anden en kluntet tåbe, der mister hørelsen. Pointen bliver hurtigt tyndslidt, og scenerne med dem var uden tvivl forestillingens svageste led.
Lesley Lightfoot ydede en tapper indsats som Gily Jacoby og leverede et overbevisende portræt af den plagede forfatter; Bernard O’Sullivan gav ligeledes en naturlig præstation som kriminalbetjent Paterson. Desværre betød den klodsede dialog, at resten af ensemblet kæmpede med at give deres karakterer liv – især Jonson Wilkinson, hvis mange mandlige biroller flød sammen.
Trods de åbenlyse problemer er Cockpit Theatre et vidunderligt scenerum, og lyssætningen blev brugt effektivt til at skabe spænding. Mere besynderligt var det, at en fra kompagniet mente, at forestillingen var det rette tidspunkt at tage pressebilleder, hvilket resulterede i irriterende kameralyd gennem hele stykket. En opgave, der nok retteligt hører til ved generalprøven…
Publikum har ikke altid ret, men det talte sit eget tydelige sprog, da fire personer fra den i forvejen lille sal forlod forestillingen i utide. Det er ikke ligefrem subtil kritik, men det var nemt at forstå hvorfor: en stærk præmis, der desværre blev forløst på skuffende vis.
Få det bedste fra den britiske teaterscene direkte i din indbakke
Vær den første til at få fat på de bedste billetter, eksklusive tilbud og de seneste nyheder fra West End.
Du kan til enhver tid afmelde dig. Privatlivspolitik