ANMELDELSE: Hamlet, Barbican Theatre ✭✭

Hamlet

Barbican Theatre

14. august 2015

2 stjerner

Der er gået to timer. Den gudsforladt kedelige Claudius har netop sendt sin stedsøn, Hamlet, til England og betroet publikum, at han har bedt englænderne om at henrette ham. Han mangler næsten kun at sno overskægget – han har faktisk ikke et, men man kan næsten se det for sig, sammen med den sorte kappe, der hører til fordums melodramatiske skurke. Pludselig bryder en voldsom storm løs på scenen. En lilla tåge af angribende elementarkræfter overfalder mystisk nok Helsingør.

Er det, som min slagfærdige ledsager bemærkede, tornadoen fra Troldmanden fra Oz, og kan vi forvente at se Dorothy i anden akt? Skal det forestille ånden fra Hamlets døde far, der fra underverdenen udtrykker sin harme over Claudius' plan? Skal det repræsentere den morderiske Hamlets intellektuelle energi og vise, at Hamlet er overalt i Danmark, og at Claudius ikke slipper så let fra ham? Eller er det bare et sølle påfund fra en instruktør blottet for reelle idéer, der griber efter imponerende effekter som erstatning for ægte spænding?

Dette er Lindsey Turners meget imødesete genopsætning af Hamlet, som nu spiller på Barbican. Den pågældende aften er af producenterne blevet kaldt en forpremiere, på trods af at intet materiale om forestillingen antydede, at der var forpremierer. Billetkontoret kunne på bookingtidspunktet ikke sige, hvornår premiereaftenen var, selve billetterne nævner intet om forpremierer, og prisen for den pågældende aften var nøjagtig den samme som for billetter to måneder inde i spilleperioden. Kun producenternes grådighed kan forklare dette. Hvis man tager fuld pris for en forestilling, er det ikke en forpremiere. Punktum.

Selvfølgelig har produktioner gavn af en prøveperiode med publikum. Men de bør markeres som sådan fra starten, især ved forestillinger som denne, der sandsynligvis bliver udsolgt, og hvor beslutninger om, hvornår man skal se den, skal tages måneder i forvejen. Hvis producenterne var interesserede i teaterhåndværket, ville de præcisere, hvilke forestillinger der var forpremierer, forklare at opsætningen stadig udvikler sig, og ikke tage samme pris for en prøve som for det færdige produkt. Men når de kun er interesserede i profit, sælger de billetter til fuld pris og forsøger derefter at kvæle kritikken fra enhver, der vover at have en mening, blot fordi de har overværet en forestilling, der ikke var annonceret som en forpremiere. Som her. Der er sandelig noget rådent i staten.

Denne opsætning er længe ventet, ja ligefrem udsolgt, ikke fordi Lyndsey Turner instruerede den, men fordi Benedict Cumberbatch spiller Hamlet. Mere om ham senere, men man har på fornemmelsen, at denne opsætning vil blive husket mere for, hvad Turner gjorde ved Hamlet og Cumberbatch, end hvad Cumberbatch gjorde med Danmarks mest berømte, martrede prins.

Den "forpremiere", jeg overværede, var tydeligvis anderledes end den, The Times anmeldte, så der er uden tvivl noget om snakken vedrørende det "kunstneriske arbejde undervejs". Der var usikkerhed omkring replikkerne hos de medvirkende, og man kunne faktisk forledes til at tro, at der også var usikkerhed om lys-cues, så umuligt tåbelige var nogle af Jane Cox' lyssætninger her – store flader af mørke og koldt, hårdt hvidt lys, ofte i kombination, der drænede spændingen hurtigere end den kunne opbygges, hvilket ikke skete ofte. Lige nu føles produktionen som et skib i havsnød, og ingen mængde af forpremierer vil sandsynligvis ændre på det.

Dette er ikke den Hamlet, man kender. Det er noget andet, baseret på Hamlet, noget som Turner har skabt. At gøre noget smukt til noget tarveligt. En laset og lappet affære. En