ANMELDELSE: Lonely Planet, Trafalgar Studios 2 ✭✭✭

Paul T Davies anmelder Lonely Planet, som nu spiller på Trafalgar Studios 2.

Alexander McMorran (Jody) og Aaron Vodovoz (Carl) i Lonely Planet. Foto: Richard Hubert-Smith Lonely Planet Trafalgar Studios 2

14. juni 2018

3 Stjerner

Bestil billet nu

Steven Dietz' stykke blev oprindeligt opsat i 1993, klemt inde mellem andre AIDS-relaterede forestillinger som My Night With Reg og Angels in America. Her får det sin britiske premiere i denne opsætning, der er overført fra Tabard Theatre, og det er en ganske blid og sød komedie om to venner, der forsøger at overleve epidemien. Jody driver en kortbutik, er lidt af en kort-nørd, en stille og rolig mand, mens vennen Carl ikke har noget fast job, indrømmer han er en løgner og lever et liv uden for butikken. Jody bliver mere og mere agorafobisk, efterhånden som verden udenfor føles mindre sikker, og Carl opfordrer ham til at forlade butikken. Gennem hele stykket bliver Carl ved med at bringe stole ind i butikken, og stykket anerkender sin gæld til Ionescos Stolene.

Aaron Vodovoz (Carl) og Alexander McMorran (Jody) i Lonely Planet. Foto: Richard Hubert-Smith

Samspillet mellem de to er meget veltegnet, og Ian Browns iscenesættelse har et godt tempo. Metaforerne er dog en smule åbenlyse; afsløringen af, at stolene repræsenterer hver ven og bekendt, de har mistet til sygdommen, er forudsigelig fra starten, og Jodys drømme, hvor han altid modvilligt tvinges til at være helten, understreger hans handlingslammelse i krisetider en tand for meget. Der er også alt for lange foredrag om kort, hvilket gør analogien om at kortlægge krisen og følelsen af at være ensom på så stor en planet en smule repetitiv. Som Jody fandt jeg Alexander McMorran lidt stiv i sin portrættering af karakterens daglige angst, men han formidler sorgen rigtig godt. I modsætning hertil er Aaron Vodovoz et bundt af energi som Carl – en enormt sympatisk og underholdende karakter.

Aaron Vodovoz (Carl) og Alexander McMorran (Jody) i Lonely Planet. Foto: Richard Hubert-Smith

Tiden har måske sat sine spor på stykket, men der er nogle fremragende oneliners, og venskabet spilles ærligt – der er en forrygende scene, hvor de leger Star Wars med kortrør som lyssværd, og det er et meget kærligt værk. Selvom det er i den lette ende (stykket kunne godt trimmes lidt og spilles uden pause, hvilket ville klæde stramheden), er det en behagelig aften i teatret, og det er fremragende at se et sjældent opført (i Storbritannien) AIDS-drama. Spilleperioden suppleres af lejlighedsvise Q&A-sessioner og gæstetalere og opsættes som en del af Pride in London.

Spiller indtil 7. juli 2018

BESTIL BILLETTER TIL LONELY PLANET HER