ANMELDELSE: Merit, Finborough Theatre ✭✭✭

Ellie Turner og Karen Ascoe i Merit. Foto: Robert Workman Merit

Finborough Theatre

3. marts 2016

3 stjerner

Køb billetter

Merit på Finborough Theatre, skrevet af Alexandra Wood, udforsker det flossede forhold mellem en mor og datter under den finansielle krise i Spanien i 2013. Som et tempofyldt kammerspil for to personer konfronterer stykket moralen bag ambitioner, altruismens natur, og hvordan succes påvirker vores ansvar over for familie og venner.

Scenografien er behageligt åben og rummelig for Finboroughs intime rammer, hvor enkle, gazebeklædte rammer antyder vægge på hver side af scenen. Disse er smagsfuldt belyst i uhyggelig blå og støvet orange af Rob Mills' skarpe æstetiske blik. Max Pappenheims spanske guitar smelter sammen med et voldsomt lydbillede, der bryder stilheden, idet de to skuespillere træder ind på scenen. Som tyrefægtere cirkler de om hinanden, før de indtager deres positioner i mørket, klar til den forestående konflikt. Desværre lever de efterfølgende 75 minutter ikke helt op til denne slående start, og dramaet når aldrig rigtig over dette intensitetsniveau.

Stykket er blevet grundigt gennemarbejdet i workshops på Theatre Royal Plymouth og med det fremragende The Forge, men noget er gået tabt undervejs. Forholdet mellem Sophia og hendes mor virker fuldstændig koldt og uhelbredeligt helt fra starten, og intet i stykkets forløb antyder, at de for alvor ønsker eller kan redde det. Kropssproget er lukket og alligevel konfronterende, drevet af en rastløs, nervøs energi, og de rører ikke hinanden én eneste gang. Der er nogle fine motiver under de langsomme sceneskift, hvor Sophia spejler sin mors handlinger på et forhøjet trin, hvilket antyder hendes nye status i livet og hendes høje tanker om sig selv.

Den nyligt forværrede kløft mellem mor og datter skyldes, får vi at vide, at Sophia har fået sit drømmejob i et ufatteligt nådesløst marked, og at hendes mor finder hendes valg moralsk forkastelige. Det er en fascinerende præmis for et teaterstykke, men personligt ville jeg have foretrukket, at fokus lå på detaljerne i deres flossede forhold frem for det noget kluntede mord-sub plot involverende Sophias forgudede chef, Antonio. Faktisk bliver alt i dette stykke – som ellers lovende centrerer sig om to kvinder – farvet af denne usynlige bankmand. Som en undersøgelse af moderne kvinder i et stadig mere fjendtligt og konkurrencepræget arbejdsmiljø virker begge kvinder desværre stadig defineret af deres forhold til en mand i en magtposition.

Der er nogle fine øjeblikke, hvor Karen Pascoe som Patricia lader masken falde, så vi bag de verbale udfald skimter hendes desperation. På samme måde bringer Ellie Turner en vis lethed ind i de ellers brutale samtaler mellem mor og datter. Men som helhed indfriede Merit for mit vedkommende ikke sit tydelige potentiale.

Merit spiller på Finborough Theatre frem til den 29. marts 2016