ANMELDELSE: Nine Foot Nine, Bunker Theatre ✭✭

Sophie Adnitt anmelder Nine Foot Nine, der præsenteres på Bunker Theatre som en del af Breaking Out-festivalen.

Alexandra James som Cara i Nine Foot Nine. Foto: Katie Edwards Nine Foot Nine

Bunker Theatre

2 stjerner

Bestil nu Som en del af Bunker Theatres Breaking Out-festival – et program, der giver vækstlagskompagnier en scene – stiller Nine Foot Nine et finurligt, omend noget skørt spørgsmål: Hvad ville der ske, hvis kvinder over hele verden pludselig voksede til en højde på knap tre meter?

Det unge par Cara og Nate forbereder sig på deres første barns fødsel, da en global epidemi rammer: Alle kvinder begynder pludselig og uforklarligt at vokse, og mange når en højde på ni fod (ca. 2,75 meter) i løbet af få dage. Det er en smertefuld og skræmmende proces for de såkaldte 'sproutere'. Men som tiden går, bliver denne vækst en uundgåelig del af livet for unge kvinder overalt. Teenagepiger konkurrerer om at være de første til at vokse; de viser deres sølvskinnende strækmærker frem, pynter dem med glimmer og holder fester, når processen er slut – parallellerne til menstruation er uundgåelige. Da kvinderne pludselig befinder sig i en position, hvor de er fysisk stærkere end nogensinde før, begynder de at gennemføre sociale forandringer, som i løbet af de næste seksten år vinder indpas og bliver den nye normalitet. Cara, der nu er blevet mor, forlader Nate og datteren Sophie for at tilslutte sig denne nye politiske revolution, hvilket skaber en splittelse i familien, som vil vare i årevis.

Paul O'Dea som Nate i Nine Foot Nine. Foto: Katie Edwards

Dette timelange stykke af Sleepless Theatre Company har sine lyspunkter, men de er desværre ikke helt bæredygtige. Det indrømmet bizarre grundkoncept clasher med et forsøg på et socialt budskab, der aldrig står helt klart. Det er også frustrerende med manglen på forklaring; vi får aldrig at vide, hvorfor kvinderne pludselig vokser (og hvorfor netop nu?), eller hvordan bevægelsen bliver politiseret. Selvom 'hvad nu hvis'-scenariet i hjertet af forestillingen er morsomt, er det simpelthen ikke stærkt nok til at bære et helt drama.

Selvom størstedelen af manuskriptet glider fint, forfalder det for ofte til overpoetiske passager, der virker kunstige, fordi folk bare ikke taler sådan i virkeligheden. Det bidrager til følelsen af, at stykket er i tvivl om, hvorvidt det vil være forankret i realisme eller det fantastiske. Især den sidst halvdel lider under dette, da fokus svækkes og fortællingen farer vild. Nine Foot Nine er bedst, når det skildrer det virkelige liv og dets praktiske sider; en serie af reklame-jingles for produkter målrettet 'sprouter'-kvinder er aftenens højdepunkt og en skarp kommentar til, hvordan erhvervslivet altid finder en måde at tjene penge på, uanset hvor mærkværdigt et fænomen er.

Natalie Kimmerling som Sophie i Nine Foot Nine. Foto: Katie Edwards

Alexandra James, Paul O’Dea og Natalie Kimmerling udgør en charmerende og sympatisk trio som Cara, Nate og deres teenagedatter, men de begrænses for ofte af en forenklet instruktion og et manuskript, der trækker dem ind i den ene diskussion efter den anden, hvilket hurtigt mister sin følelsesmæssige slagkraft. Der er optræk til interessante koncepter – for eksempel berøres en idé om at adskille sprouter-teenagere fra de øvrige elever kortvarigt – men det føles mere som strøtanker, der aldrig bliver udforsket tilfredsstillende.

Forestillingen er tekstet, hvilket hjælper med at navigere i tidsspringene over årene, men de tekniske fejl ved netop denne opførelse distraherede desværre for meget fra selve værket. Samlet set er resultatet en samling gode idéer, der kræver gevaldig finpudsning, og Nine Foot Nine skyder aldrig helt papegøjen.

Spiller indtil 7. juli 2018

BILLETTER TIL NINE FOOT NINE

Læs andre anmeldelser.