ANMELDELSE: No Sweat, Lakeside Theatre, University Of Essex ✭✭✭✭

Paul T Davies anmelder Vicky Morans verbatim-drama No Sweat på Lakeside Theatre ved University of Essex.

No Sweat.

Lakeside Theatre, University of Essex.

4. marts 2020

4 stjerner

Den homoseksuelle sauna har altid været et sted, hvor bøsser, bi- og nysgerrige mænd mødes i det, der burde være et trygt rum for intimitet, sex og samvær. Hvad de færreste ved – og et aspekt, jeg bestemt ikke var klar over – er, at disse steder fungerer som et fristed, uanset hvor midlertidigt det måtte være, for hjemløse LGBTQ-mænd. Vicky Morans fremragende stykke, skabt på baggrund af interviews og personlige beretninger, kaster lys over denne verden og fungerer som et opråb mod en voksende krise.

Tre mænd mødes under regelmæssige besøg i Flex, en gay-sauna, og Alex Berrys præcise, men flydende scenografi placerer dig direkte i en verden af hvide håndklæder. Tristan, spillet af den fremragende Denholm Spurr, er velformuleret og har en universitetsgrad, men han er blevet smidt ud hjemmefra og har bogstaveligt talt ingen andre steder at gå hen. Han møder Alf (James Haymer), der er flygtet fra intolerance i de walisiske bjerge, og som nu lever et bittert liv som escort og stofmisbruger. Det er en svær rolle, da Alf ikke er nem at holde af, men Haymer tilfører ham nok kompleksitet til, at man fuldt ud forstår de omstændigheder, der har ført ham dertil. Stærkest af alt står fortællingen om Charlie, en asylansøger fra Pakistan, der arbejder sort i saunaen for at få enderne til at mødes, og som risikerer henrettelse, hvis han sendes tilbage. Det er en smukt nuanceret præstation fra Manish Gandhi, der formidler en hjerteskærende følelse af stoisk ro midt i rædselsvækkende kår.

Morans manuskript bruger voice-over til at formidle yderligere erfaringer, og stykket stråler for alvor, når karaktererne taler direkte til publikum eller udspiller scener fra for eksempel interviews med myndighederne eller socialrådgivere. Trioen arbejder godt sammen om at skabe et nuanceret billede af hjemløshed, og det er barsk læsning – endnu et stykke, der rejser spørgsmålet om, hvem der egentlig tager sig af de svageste i et svigtende velfærdssystem, selvom et bånd begynder at gro mellem mændene. Frem for alt viser det, hvordan den værste form for eksil er det at blive forstødt af sin egen familie, som burde være netop det sikkerhedsnet, ethvert menneske har brug for.

Se flere forestillinger på det fremragende Lakeside Theatre