ANMELDELSE: Noye's Fludde, Theatre Royal Stratford East ✭✭✭

Julian Eaves anmelder Noye's Fludde, et community theatre-stykke, som lige nu spiller på Theatre Royal Stratford East

Ensemblet i Noye's Fludde, Foto: Marc Brenner Noyes Fludde Theatre Royal Stratford East,

4. juli 2019

3 stjerner

Bestil nu

Gentrificeringen af Stratford fortsætter med uformindsket styrke med dette ur-community-stykke af Benjamin Britten og de forfattere fra det 15. århundrede, der stod bag Chester Mystery Plays – for ikke at glemme diverse løsdele samlet fra forskellige kirkelige kilder.  Det er om noget eklektisk.  Og det har et betydeligt ry med sig som værende ganske vidunderligt – i det mindste ifølge den gængse opfattelse i 1950'erne.

Det er i sandhed en kuriositet.  Cirka en time lang, primært befolket af entusiastiske unger udklædt som dyr, der skal gendes ind i arken fra den berømte historie i Første Mosebog om syndfloden, og prydet med et par voksne i de mere talende roller.  Syndfloden er, som vi ved, et af Guds mere berygtede raserianfald mod Skaberværket.  Apropos det, så er der en del snak senere i stykket om 'ikke mere hævn'.  Tja, jeg vil råde publikum til at lytte nøje til den slags 'løfter'.  Et hurtigt kig på den efterfølgende bibelske (for ikke at sige virkelige) historie afslører, at Gud er omtrent lige så god til at holde sine løfter som vores højtærede dødelige ledere i dag.  Hvor besynderligt.

Louise Callinan (Mrs Noye) og sladderdamerne i Noye's Fludde. Foto: Marc Brenner

Der er utroligt mange børn med, fundet på lokale skoler – Brampton Primary og Churchfields Junior – mens orkestret er fyldt med unge musikere fra hele byen, spædet op med et par solospillere fra de store professionelle ensembler (koncertmesteren er Janice Graham fra ENO, hvis hjertebarn dette projekt er).  Soutra Gilmour er hentet ind til at skabe den – typisk – dominerende scenografi med dyrekunst af Oliver Jeffers.  Luke Halls oversvømmer det hele med videoprojektioner, og Oliver Fenwick sætter lyset.  Wayne McGregor har, assisteret af Sarah Downing, skabt flot koreografi til ravnen (enten Alyssia Baptiste eller Neve Woodham, og jeg mistænker, at jeg så sidstnævnte – definitivt produktionens højdepunkt) og duen.

Marcus Farnsworth (Noah) og Louise Callinan (Mrs Noah) i Noye's Fludde. Foto: Marc Brenner

Suzanne Bertish er en imponerende og veltalende Gud, hvilket får én til at undre sig over, hvorfor vi ikke ser hende oftere på de skrå brædder.  Hendes protegé, den arkbyggende Noah, spilles af Marcus Farnsworth og hans hustru af Louise Callinan.  Begge gør et hæderligt stykke arbejde med at minde os om, hvordan Britten kan lyde, når rigtige sangere tager fat på hans musik.  Ellers er det lidt blandede bolsjer med en masse amatører.  Minikoret af sladderdamer (dette er ikke en libretto, der viger tilbage fra stereotyper, trods det moderne kønsskifte for Skaberen): her er nogle tydeligt kirke- eller domkirkekors-trænede stemmer, såvel som andre med mindre vokalt overskud.  Man kan tyde noget af det, de synger... men ikke alt.  Generelt set ved de fleste dog, at det regnede en del, og at der var mere oversvømmelse, end man før har set i de her egne.

Ensemblet i Noye's Fludde. Foto: Marc Brenner

Måske lige så fornøjeligt som selve forestillingen er de tre øjeblikke, hvor teaterpublikummet bliver inddraget af den charmerende musikchef fra ENO, Martin Fitzpatrick, til at lære og derefter skråle med på nogle af de mest elskede salmer.  'For Those In Peril On The Sea' er måske højdepunktet her: og jeg var så heldig at synge den ved siden af en person, der havde lært den i Eton Chapels korstole.  Ja, det er den slags forestilling med den slags publikum.

The East End?  Hvor er det?  Hvad er det?  En time i selskab med denne herlige teaterunderholdning vil ikke gøre dig meget klogere på det punkt.  Nej, ikke engang tilstedeværelsen af Stratford East Singers eller de andre medvirkende: ENO Baylis, ENO Community Choir eller Guildhall School of Music and Drama hjælper på det.  En drink i baren vidner yderligere om Nadia Falls' teaters bevægelse mod det pæne borgerskab og væk fra enhver forbindelse til den lokale multikulturelle befolkning: baren er blevet strippet og malet... hvid.

Spiller til 13. juli 2019

BESTIL BILLETTER TIL NOYE'S FLUDDE