ANMELDELSE: Oh What A Lovely War, Mercury Theatre Colchester ✭✭✭

Paul T Davies anmelder Blackeyed Theatres opsætning af Oh What A Lovely War på Mercury Theatre i Colchester som en del af deres landsdækkende turné.

Oh What A Lovely War. Mercury Theatre, Colchester 22/9/23 3 stjerner Blackeyed Theatre Website For at markere 60-året for Joan Littlewoods banebrydende forestilling fra Theatre Workshop sender Blackeyed Theatre denne nye produktion på turné. I sin tid revolutionerede stykket musicalgenren ved at fortælle historien om Første Verdenskrig gennem tidens populære sange – nogle officielle, andre med tekster omskrevet af soldaterne selv. Det står stadig som et magtfuldt antikrigsbudskab og er rystende aktuelt den dag i dag. Der er meget at beundre, selvom noget af materialet føles en smule langtrukket; for eksempel er scenen, der viser, hvor mange millionærer krigen skabte, absolut relevant, men den trækker ud længe efter, pointen er slået fast. Det er også en kende hektisk visse steder, og især første akt er længe om at finde fodfæste, ligesom der mangler en central figur, som publikum kan følge og føle med. Ikke desto mindre er det dybt rørende i glimt, og projektionerne minder os om det rædselsvækkende og næsten ubegribelige tab af menneskeliv, de sårede og de savnede.

Det stærke ensemble af skuespiller-musikere mestrer de mange roller og instrumenter med lethed, og energien er høj forestillingen igennem. Som konferencier guider Christopher Arkeston os sikkert gennem det britiske 'end of the pier'-show, Tom Crabtree skifter ekspert mellem sine karakterer, og Harry Curley er tæt på at stjæle billedet med sit væld af forskellige roller. Alice E. Mayer indfanger effektivt tidens patriotiske propaganda, Chioma Uma leverer et smukt højdepunkt som sygeplejersken, der synger 'Keep The Home Fires Burning', og Euan Wilson er en fremragende Haig, der illustrerer, hvordan klassesystemet og de fine privatskolers snobberi sendte millioner i døden. Særligt mindeværdig er kirkemessen, hvor soldaterne omskriver salmerne til deres egen galgenhumor, og slutningen er utroligt gribende.

Instruktør Nicky Allpress udviser stor opfindsomhed og stil, og Victoria Spearings scenografi er bedragerisk enkel – den skaber et naturligt flow i handlingen og formidler alt det fornødne. Helt fra sin undfangelse har dette værk været et stærkt og lærerigt stykke dramatik, og det er det stadigvæk. Det er en intim produktion, som måske føltes en anelse fortabt i den store sal på Mercury Theatre, men det tager intet fra styrken i Littlewoods oprindelige værkstedstanke. På turné: Oh What A Lovely War – Blackeyed Theatre