ANMELDELSE: Stephanie J. Block og Sebastian Arcelus, Seth Concert Series Online ✭✭✭✭

Julian Eaves anmelder Stephanie J Block og Sebastian Arcelus med Seth Rudetsky, som en del af den online udgave af Seth Concert Series.

Stephanie J Block og Sebastian Arcelus med Seth Rudetsky The Seth Concert Series Online

4 stjerner

Streamet d. 18. april og genudsendt d. 19. april

Dette var en tryg, charmerende og hyggelig forestilling – perfekt til at slappe af i og beundre.  Sangene blev fremført med teknisk overskud, klaveret blev spillet udsøgt (som sangerparret mindede kapelmesteren om: han 'har det stadig!'), og snakken flød let og behageligt.  Hvis der manglede noget, så var det – uundgåeligt – den dramatiske intensitet fra 'teatret', som denne musicalgenre oprindeligt udspringer af.  Berøvet for deres dramatiske ramme er det sværere at få sangene til at ramme helt så rent, som de er tænkt; og når der mangler en ekstra dimension – f.eks. en hyldest til en bestemt kunstner eller en analyse af en forfatter – så lever kabareten ikke helt op til det repertoire, den trækker på.

Billy Joels 'I Saw The Lights Go Down On Broadway' udgjorde en passende nihilistisk åbning på dette afsnit af Seth Rudetskys uundværlige talkshow- og kabaretserie.  Ægteparret Block og Arcelus leverede den med stor passion.  Derefter kastede Stephanie sig direkte ud i 'Early Morning Madness' fra Andrew Lloyd-Webber og Don Blacks Sunset Boulevard.  Her var vi atter på velkendt grund.  Det fortsatte med Sebs solo 'Glory' fra Larsons 'Rent' – en forestilling, han kender ud og ind, da han har været swing i Broadway-opsætningen.

Vi bevægede os videre til en anden favorit i denne serie, 'The Pajama Game' (Richard Adler og Jerry Ross), med duetten 'I Love You More'.  Der var også musik fra 'Falsettos' (skrevet af William Finn og James Lapine), samt perler fra det klassiske musical-repertoire.  'As Long As You're Mine' fra Schwartz' 'Wicked' var endnu et solidt duet-valg for de to, og vi fik endda sangen i en udvidet version for seks mandsstemmer som en del af sangkonkurrencen.

Det var forfriskende at få noget lidt mindre kendt med i blandingen, og 'True Companion' (Marc Cohn) var det perfekte valg til Sebs bløde, croonende tenor, der glimtede med en snert af cool country-lyd.  Stephs modsvar var Ahrens og Flahertys 'At Times Like This' fra 'Lucky Stiff'.  Vi fik mere fra samme makkerpar i form af den smukke og melodiske 'Our Children' fra 'Ragtime'.  Deres stemmer harmonerede smukt.

Det samme gjorde sig gældende i 'Move On' fra Sondheims 'Sunday In The Park With George', med en elegant kønsbytte i rollerne – og en omskrivning af historien!  (Og hvorfor ikke?  Hvis man ikke kan ændre verden, så den passer til ens drømme i teatrets verden, hvor kan man så?)  Til slut fik vi mere William Finn fra endnu et James Lapine-samarbejde, 'I Feel So Much Spring' fra 'A New Brain'.  Måske finder de en dag ud af at give os hele forestillinger, temabaserede koncerter eller noget helt tredje, i stedet for disse små bidder?  Det ville være kærkomment.

I mellemtiden efterlod koncerten os alle med en følelse af forår: en årstid fuld af charme, skønhed og potentiale.