ANMELDELSE: Strategic Love Play, Mercury Theatre Colchester (På turné) ✭✭✭

Paul T Davies anmelder Strategic Love Play på Mercury Theatre Colchester – præsenteret af Paines Plough som en del af deres turné.

Strategic Love Play Mercury Theatre, Colchester 30. september 2023 3 stjerner Turné-hjemmeside Miriam Battyes forestilling, der præsenteres af det anerkendte teaterkompagni Paines Plough, ankommer til Mercury efter en række femstjernede anmeldelser og en Fringe First-pris i Edinburgh. Et par har swipet til højre og mødes nu for første gang. Hun søger sandheden og gør ham utilpas; han føler sig lidt kedelig. Fortidens forhold fylder i samtalen hen over barbordet, og det hele virker dødsdømt fra start. Alligevel bliver de hængende til en drink mere, mens stykket udforsker, hvad vi egentlig mener med kærlighed, og om det moderne samfund og sociale medier har skabt en kløft mellem os, allerede før vi mødes. Stykkets styrke ligger i dialogen og de skarpe replikker, særligt i første scene. Til gengæld fandt jeg opbygningen en anelse svag, og måske tyngede de tårnhøje forventninger forestillingen en smule.

Dette skal dog ikke ligge de dygtige skuespillere til last. Archie Backhouse spiller Manden, der bliver overrumplet af sin dates direkte facon – i det øjeblik han kommer ind med en pose chips i munden, ligner han en sårbar hvalp. Letty Thomas bringer som Kvinden både sårbarhed, kampgejst og en ligefremhed, der dækker over hendes indre smerte. Hendes pessimisme får mig dog til at spekulere på, hvorfor hun overhovedet gider, og daten begynder at føles formålsløs, især da tempoet daler efter den stærke åbningsscene. Stykket når en naturlig afslutning, men fortsætter desværre ind i en følelse af håbløshed. Rhys Jarmans opfindsomme scenografi drejer og lyser op, og i et enkelt lykkeligt øjeblik hældes der fadøl direkte fra lampeskærmen ned i et glas. Selvom det skaber flotte visuelle billeder, begyndte jeg at undre mig over pointen. Som et udtryk for deres følelser fungerer det for så vidt, men de mere surrealistiske elementer fjerner fokus fra værkets naturalisme; en mere statisk og realistisk ramme ville have klædt stykket bedre. Karaktererne endte desværre med blot at føles som talerør for manuskriptet, og jeg mistede empatien for dem. Igen skal det siges, at Katie Posners stramme instruktion fejler intet, og forestillingen har mange aspekter, der fungerer rigtig godt. Strategic Love Play på turné