ANMELDELSE: The Goat, Or Who Is Sylvia?, Theatre Royal Haymarket ✭✭✭

Damian Lewis (Martin) og Sophie Okonedo (Stevie) i The Goat (Foto: Johan Persson) The Goat, or Who is Sylvia?

Theatre Royal Haymarket

5. april 2017

3 stjerner

Bestil nu

I u00e5ret efter Edward Albees du00f8d er vi su00e6rdeles privilegerede at have to af hans stykker spillet samtidigt i West End. The Goat, or Who is Sylvia? blev skrevet i 2000, omkring 38 u00e5r efter Hvem er bange for Virginia Woolf? u2013 et stykke, som Albee var su00e5 tu00e6t forbundet med, at han beskrev det som "en form for skinnende medalje om halsen". Men mens nogle mu00e5ske gu00e5r ind til sidstnu00e6vnte uden forventning om det efterfu00f8lgende kaos, mistu00e6nker jeg, at de fleste publikummer vil kende til mindst u00e9t faktum om The Goat. Dette er en yderst kompetent og ofte gribende opsu00e6tning af et fascinerende stykke, som dog hu00e6mmes en smule u2013 ikke af sit ubehagelige emne, men af ufuldstu00e6ndige karakterer og en lejlighedsvis mangel pu00e5 subtilitet.

Martin Gray (Damian Lewis) er en anset arkitekt, der lever et tilsyneladende bekymringsfrit liv med sin forgudende hustru, Stevie (Sophie Okonedo), og su00f8nnen Billy (Archie Madekwe). Men alt er ikke, som det skal vu00e6re, og hans tanker er konstant et andet sted. Da han betror sig til sin bedste ven, Ross (Jason Hughes), afslu00f8rer han, at han er blevet forelsket i 'Sylvia' u2013 en afslu00f8ring, der bliver modtaget med en vis munterhed og fu00e5 fordomme. Dette aflu00f8ses dog af ru00e6dsel, da Martin uddyber, at Sylvia er en ged u2013 af den helt bogstavelige, bru00e6gende slags. Efter at have forladt Martin i afsky skriver Ross til Stevie om det, han har fu00e5et at vide, og det er nok at sige, at hun ikke er synderligt begejstret.

Sophie Okonedo (Stevie) og Damian Lewis (Martin) i The Goat (Foto: Johan Persson)

The Goat er ikke en allegorisk tragedie. Sammenligninger mellem Martins gru00e6nseoverskridelse og hans su00f8ns homoseksualitet afvises eksplicit, og det behandles heller ikke som en affu00e6re, hvis karakteristika ellers undersu00f8ges nu00f8je. Ligeledes forsu00f8ger Albee ikke at tvinge os til blot at konkludere, at Martin er pervers eller har fu00e5et et sammenbrud. Snarere pru00e6senterer han sodomi pu00e5 en distanceret og nu00f8gtern detaljeret mu00e5de, med en indsigtsfuld kritik af forestillingen om, at ku00e6rlighed i sig selv altid er god. Samtidig demonstrerer stykket Albees gave for at injicere absurditet i de mest desperate situationer, ofte med en formidabel komisk effekt. Martins beskrivelse af sin stu00f8ttegruppe for folk med hang til dyr er dybt ubehagelig, og alligevel gu00f8r hans knastu00f8re forklaringer om de andre deltageres pru00e6ferencer, kombineret med en lu00f8bende joke om et mystisk visitkort, det til en ru00e6dselsvu00e6kkende morsom oplevelse.

Men trods alt det imponerende ved The Goat u2013 dens konstante u00e6rlighed, kulsorte humor og den bjergtagende intensitet i den centrale konflikt u2013 mener jeg, at stykket har en grundlu00e6ggende brist. Dette eksemplificeres af de tidlige scener, hvor Martin uendeligt gentager sig selv og bliver forvirret over de simpleste udsagn. Dette antyder ikke blot omfanget af hans besat-hed, men tjener ogsu00e5 et vu00e6rdifuldt dramatisk formu00e5l. Som stykket skrider frem, bliver vores perspektiv pu00e5 Martins beundringsvu00e6rdige kvaliteter primu00e6rt filtreret gennem andres erindringer, hvilket understreger den uoprettelige skade, hans handling har pu00e5 hans identitet.

Desvu00e6rre karakteriserer dette et stykke, der ofte er defineret af ord frem for handlinger. Vi ser aldrig den u00e6gteskabelige lykke, som blev u00f8delagt af Martins opfu00f8rsel, og som Stevie beretter om med bu00e5de sorg og raseri. Det faktum, at Martin faldt for det, han opfattede som indbegrebet af en "ren, tillidsfuld, uskyldig, oprigtig" natur, vidner om en dybtliggende lu00e6ngsel, der burde udfordre hendes minder, men vi fu00e5r ikke redskaberne til at afkode dette. I den henseende er Ross heller ikke til megen hju00e6lp. Selvom han er Martins u00e6ldste ven, en mere eller mindre upartisk observatu00f8r og en person, som Martin har fuld tillid til, begru00e6nser han sig til vu00e6mmede udbryd. Dette er forstu00e5eligt, men i sidste ende ikke su00e6rlig oplysende for publikum, hvilket frustrerer trods Jason Hughes' ihu00e6rdige indsats.

Jason Hughes (Ross) i The Goat (Foto: Johan Persson)

De to centrale pru00e6stationer er overordnet set meget stu00e6rke u2013 de lidt flade u00e5bningsscener opvejes til fulde af den kinetiske energi i konfrontationen mellem Martin og Stevie. Jeg overvejer dog, om Damian Lewis mu00e5ske har overbetonet Martins selvindsigt og underspillet hans egoisme u2013 der er u00f8jeblikke, hvor man stiller spu00f8rgsmu00e5lstegn ved hans forundring over det forfu00e6rdelige i sine handlinger, og hans motivation for at tru00e6de ved siden af, nu00e5r vi ikke har grund til at tvivle pu00e5 hans ku00e6rlige og seksuelt tilfredsstillende forhold. Ikke desto mindre er han storslu00e5et i flere scener, ikke mindst efter Billys hjertesku00e6rende og misforstu00e5ede forsu00f8g pu00e5 at vise sin ku00e6rlighed. Assisteret af Archie Madekwe u2013 i det der var en meget overbevisende West End-debut u2013 giver Lewis en yderst ru00f8rende skildring af den faderlige ku00e6rligheds kompleksitet og giver en ru00e6kke usmagelige koncepter den nu00f8dvendige sympati.

Archie Madekwe (Billy) i The Goat (Foto: Johan Persson)

Sophie Okonedo er en imponerende Stevie, der brillant skildrer de utru00e6ttelige og uberegnelige bu00f8lger af sorg, der fu00f8lger efter et su00e5dant chok. Det er et bemu00e6rkelsesvu00e6rdigt studie i Ku00fcbler-Ross-modellen i praksis, og Okonedo fanger kraftfuldt det spektrum af fu00f8lelser, der ledsager hendes vrede, forsu00f8g pu00e5 forhandling og hendes uovervindelige frygt. Hendes forhold til Billy kunne have vu00e6ret lidt mere nuanceret, selvom det ikke er noget, Albee sku00e6nker meget opmu00e6rksomhed, og smadringen af porcelu00e6n (hun gu00f8r det meget) fu00f8ltes til tider mu00e6rkeligt rutinepru00e6get. Ikke desto mindre er dette bagateller i en pru00e6station, jeg vil huske for dens store u00e6rlighed, fabelagtige komiske timing og de utrolige grader af smerte, der kunne formidles med blot et blik eller et ord.

The Goat er et fascinerende stykke af en af USA's stu00f8rste dramatikere; en skildring af et liv, der falder fuldstu00e6ndig fra hinanden pu00e5 grund af en utilgivelig handling. Damian Lewis og Sophie Okonedo er fremragende som det oplu00f8ste par Martin og Stevie, bakket flot op af West End-debutanten Archie Madekwe som su00f8nnen Billy. Stykket lider under lidt for meget forklaring frem for handling, og trods Jason Hughes' store indsats er hans karakter Ross lidt mere end blot et plotredskab. Ikke desto mindre er dette en beundringsvu00e6rdig produktion og et absolut 'must-see' for Albee-fans.

Ku00d8B BILLETTER TIL THE GOAT, OR WHO IS SYLVIA?