ANMELDELSE: The Ladykillers, New Wolsey Theatre ✭✭✭

Ensemblet i The Ladykillers.

New Wolsey Theatre.

13. september 2017

3 stjerner

Som startskud på deres efterårssæson præsenterer Wolsey – i en samproduktion med Salisbury Playhouse og Queen’s Theatre, Hornchurch – Graham Linehams dramatisering af den klassiske Ealing-komedie. Her bliver en flok kluntede røvere forpurret af deres udlejer, den retskafne fru Wilberforce. Det er altid en satsning at sætte en elsket filmklassiker op på de skrå brædder, og overordnet set lykkes det for Wolsey, selvom produktionen aldrig helt når de komiske tinder, man kunne have håbet på.

Ensemblet i The Ladykillers

De første roser må utvivlsomt gå til Foxtons vidunderlige og opfindsomme scenografi. Vi tages med både ind og ud af fru Wilberforces faldefærdige, krigshærgede hus ved Kings Cross Station. Scenografien udnytter alle niveauer, fra kælder til tagterrasse, og integrerer på snedig vis både jernbanesignaler og røg fra den travle banegård. Det er en forrygende legeplads for skuespillerne.

Steven Elliot som Professor Marcus og Ann Penfold som fru Wilberforce.

Næste cadeau går til instruktør Peter Rowes casting. Det er et stærkt ensemble med knivskarpe karakterer, der kaster mange grin af sig. Ann Penfold er fremragende som fru Wilberforce og spiller perfekt op mod Steven Elliots Professor Marcus – deres komiske timing sidder lige i skabet. Damian Williams stjæler billedet som den enfoldige, men elskværdige One Round, mens Graham Seed indfanger Major Courtneys forkærlighed for dametøj til punkt og prikke. Sam Lupton leverer en energisk præstation som den pille-poppende Harry, og Anthony Dunn er herligt dyster og truende i rollen som Louis Harvey.

Sam Lupton, Damian Williams, Anthony Dunn, Steven Elliot og Graham Seed i The Ladykillers.

Desværre indfrier anden halvleg ikke helt de forventninger, første del skaber. Elimineringen af bandens medlemmer, én efter én, bliver en smule ensformig, og visse morsomheder – som da Harry slår hovedet – trækkes i langdrag. (At fru Wilberforce træder på Marcus' halstørklæde bliver også et irritationsmoment, især fordi hans dødsscene er ændret fra West End-versionen, hvor netop tørklædet spillede en endnu mere central rolle). Efter den hylende morsomme koncert i starten af anden akt begynder tempoet at dale. Da forestillingen er teknisk krævende og kompleks, opstår der pauser, hver gang scenen skal dreje, og den næste sekvens forberedes. Måske skal forestillingen blot spilles lidt mere varm, men selvom det meste af aftenen er god underholdning, mangler den endnu det sidste ”killer drop” for at være en fuldendt komedie.

BILLETTER TIL THE LADYKILLERS - NEW WOLSEY

BILLETTER TIL THE LADYKILLERS - QUEENS THEATRE HORNCHURCH

BILLETTER TIL THE LADYKILLERS - SALISBURY PLAYHOUSE