ANMELDELSE: The Philanthropist, Trafalgar Studios ✭✭

Tom Rosenthal, Matt Berry og Charlotte Richie i The Philanthropist. Foto: Manuel Harlan The Philanthropist

Trafalgar Studios

20. april 2017

2 stjerner

Bestil nu

Christopher Hamptons The Philanthropist er et stykke, der opnåede stor succes i 1960'erne og endda sikrede sig tre Tony-nomineringer. Det er dog svært at få øje på stjernestøvet i denne underholdende, men letvægtige version, der ellers byder på et ungt og stjernespækket cast.

Stykket er en nytænkning af Molieres Misantropen og fungerer som en klassisk engelsk dagligstuekomedie, der følger et døgn i en gruppe Oxford-studerendes liv. Den milde, men noget rygradsløse Philip er for svag til at modstå charmen fra en middagsgæst, mens hans forlovede Celia ligeledes flirter med den karismatiske forfatter Braham.  Parret indser hurtigt deres uforenelighed, og hvordan Philips overdrevne venlighed ender med at volder mere smerte end linding.

Matt Berry og Simon Bird. Foto: Manuel Harlan

Selvom stykket nyder godt af en særdeles begavet start og slutning, er det indimellem ligeså svagt og substansløst som Philip selv. Selvom Hampton lægger lyriske og eftertænksomme replikker i munden på de studerende, er det ikke nødvendigvis stor dramatik.

Hvis denne samtale udspillede sig til en fest, ville man pænt undskylde sig og finde et andet lokale. At sidde igennem det føles ofte som en pligt; anden akt tager en evighed om at sige meget lidt, mens Philip og Celia gennemgår en trættende selvanalyse i endeløse talestrømme.

Stykket står langt stærkere i de komiske øjeblikke; det meste af holdet har baggrund i komik, og der er korte glimt af Wilde-agtigt vid, som er meget underholdende. Karaktererne er dog ikke veludviklede nok, og skuespillet mangler den nødvendige nuance til at opbygge stykkets følelsesmæssige klimaks.

Charlotte Ritchie og Simon Bird. Foto: Manuel Harlan

Den mest velafbalancerede præstation leveres af Tom Rosenthal i rollen som den dovne underviser Donald, mens Lily Cole også gør en flot figur som Araminta.

Når man ser bort fra disse undtagelser, er forestillingen ofte morsom, men sjældent rørende – en mangelvare, der afholder denne opsætning fra at nå samme højder som tidligere versioner.

Simon Birds Philip er sympatisk nok, men det er svært ikke at se, hvor Philip slutter, og Will McKenzie begynder; den elskværdige tøffelhelt fungerer mere som en punchline end som et rigtigt menneske.

En kombination af uheldig casting og en noget glansløs instruktion af Simon Callow resulterer i en skuffende aften; den største filantropiske gerning ville være at skrotte det hele og starte forfra.

BESTIL BILLETTER TIL THE PHILANTHROPIST