ANMELDELSE: Trois Ruptures / Three Ruptures, Chelsea Theatre ✭✭✭

Trois Ruptures / Tre brud

Chelsea Theatre

22. januar 2015

3 stjerner

Med mindelser om Ionescos værker er Trois Ruptures en triptykon over parforholdets forlis – brud der indtræffer af vidt forskellige årsager: udmattelse, latent homoseksualitet og indædt had, alt sammen med varierende grader af voldsomme konsekvenser.

Stykket leder også tankerne hen på Caryl Churchills seneste værker med sin tempofyldte, repetitive tekst, der blander stykkets begavede, om end vulgære humor med et skarpt blik for det vanvid, der kan opstå, når et forhold falder fra hinanden.

Edith Vernes og Chris Campbell leverer begge solide præstationer. Deres komiske timing er fremragende.

Scenografien er enkel, men elegant, og består blot af et bord og gardiner, der også fungerer som filmlærreder. Marianne Badrichani har skabt en klar vision, og film- og lyddesignet supplerer de levende optrædener særdeles godt.

Selvom skuespillet er i top, efterlades publikum en smule kold. Man forstår de intellektuelle overvejelser bag dramatikeren Rémi De Vos' valg, men teksten taler mere til hovedet end til hjertet.

Trois Ruptures er uden tvivl en fornøjelig aften i teatret. Det er foruroligende, men mangler måske den nødvendige narrative fremdrift til helt at retfærdiggøre sit urovækkende niveau.

Ikke desto mindre er teater, der vækker til eftertanke, altid værd at se.

Anmeldelse af James Garden